Voldelig Krænkelse af en Andens Frihed. Under en ved Kriminal- og Politiretten mod Tiltalte H. V. S.. Arrestanten Frederlk Jensen og Arrestanterne R. P. C, J. C. og O. E. M. for voldelig Krænkelse af en Andens Frihed anlagt og den 16. dS. paadømt Sag bleve Tiltalte og Arrestanterne ved egen Tilstaaelse og det iøvrigt Oplyste overbeviste om at have giort sig skyldige i det nævnte Forhold under følgende nærmere Omstændigheder :
I Burmeister & Wains Fabriker i Overgaden neden Vandet Nr. 9, i hvis Støberiværksteder Tiltalte og Arrestanterne vare beskjæftigede, blev der i Slutningen af Oktober f. A. ansat en ny Støbemester - Jens Hansen - hvis Funktion bestod i selvstændig at forestaa Støberi-Værkstederne med fuld Myndighed over de der beskjæftigede Arbeidere, hvem han paa egen Haand kunde antage og afskedige. Det er under Sagen oplyst, at der blandt de Hansen underordnede Arbeidere var nogen Misstemning mod ham, navnlig fordi han, i Overensstemmelse med sine Foresattes Ønske, holdt paa at indføre en bedre Orden i Værkstederne, end der i den nærmest foretaaende Tid havde hersket; fremdeles maa et es er det Oplyste antages, at der mellem Arbeiderne har været talt om, al de vare kjede af Hansen og gierne vilde af med ham, uden at der dog har været truffet nogen Aftale om bestemte Skridt eller om en fælles Optræden for at fjerne ham. Under disse Forhold foregik den 26. November f. A. om Formiddagen, Følgende :
Efter at der havde fundet et Ordskifte Sted mellem Støbemester Hansen og Arrestanten J. C. - som maa antages ved denne Leilighed at have været en Del beruset, om end fuldkommen tilregnelig - under hvilket Hansen havde foreholdt nævnte Arrestant, at denne ikke i sin berusede Tilstand egnede sig til at fortsætte sit Arbejde, gik Arrestanten henimod Støbemesteren, som da opholdt sig i Fabrikernes Jernstøberi-Lokale, greb fat paa ham og raabte, "om han (Arrestanten) var fyrig?" Samtidig hørtes der rundt om i Lokalet Piben og Raab om, at Støbemesteren skulde slaaes ned, smides ud og Lignende, og en Mængde Arbeidere, tildels bevæbnede med Stokke, Bræddeslumper og andre Redskaber, som laa for Haanden stormede nu hen mod ham og tvang ham under Skub og Slag til at trække sig tilbage gjennem en Gang, der forbandt Jernstøberiet med Metalstøberiet. Det lykkedes Hansen, stadig trængt af Arbeiderne, gjennem denne Gang at naae ned i Metalstøberiet, hvis Dør han fik lukket efter sig; men han forsøgte forgjæves at holde denne Dør lukket ved at stemme en Fod og Hænderne imod den, idet hans Forfølgere pressede Døren op og derefter i Flok væltede ind over ham, saa at han faldt over mod en i Lokalet hulstaaende Kasse. Medens han befandt sig i denne Stilling, førtes der forskjellige Slag imod ham, og først da han, ramt af et stærkt Slag i Hovedet, udstødte en klagende Lyd, indtraadte der en pludselig Taushed i Hoben, som nu tillod ham at reise sig, men derpaa atter under Skub og Slag trængte ham videre ud af Metalstøberiet og ned i de ved Siden af beliggende Maskinværksteder, som laae udenfor det Omraade. hvor han havde at befale. Ogsaa efterat Støbemesteren var bleven trængt herud, blev der tildelt ham Skub og Slag indtil Arbeiderne ved Mellemkomst af en Former og en Værkfører lode sig bevæge til at trække sig tilbage.
De Hansen ved den ham tilføiede Vold bibragte Læsioner kunne efter det Oplyste ikke antages at ville medføre skadelige Følger for hans fremtidige Helbred.
I de foran beskrevne Voldshandlinger mod Støbemester Hansen have Tiltalte og Arrestanterne, som alle vare med i den Hob, der trængte ind paa ham og tvang ham ud af Lokalerne, desuden hver især deltaget paa følgende Maade:
Tiltalte, der var bevæbnet med et Stykke Brædt - ca. 1½ Alen langt, en. 3 Tommer bredt og ca. 1 Tomme tykt - har dermed tilføiet Hansen et Slag i Hovedet.
Arrestanten Jensen, der efter det Oplyste maa antages at have været den Første, som, efterat Arrestanten J. C. ved at gribe fat i Hansen havde givet Anledning til Tumulten, lagde Haand paa Hansen for at trænge ham ud af Jernstøberiet, har derefter gjentagne Gange slaaet Hansen med knyttet Haand i Hovedet og grebet fat i ham for at transportere ham ud af Støberilokalerne.
Arrestanten R. C., der var bevæbnet med en saakaldet "Bærestol- - ca. 5 Kvarter lang og l½ Tomme tyk - har dermed rebet et Slag mod Hansen, uden at det dog lykkedes ham at ramme denne.
Arrestanten J. C., der, som tidligere anført, var den Første, der lagde Haand paa Støbemester Hansen, har ogsaa under de paafølgende Optrin gjentagne Gange grebet fat i denne og rettet Næveslag mod ham.
Arrestanten M. har. bevæbnet med en Spade, fulgt med blandt de forreste i Hoben men da han, uden at have gjort Brug af sit Vaaben - hvad han ejheller vil have havt til Hensigt, idet han kun vil have væbnet sig med Spaden for at gjøre Hansen bange - saae, at der, medens Hansen laa op ad den tidligere ommeldte Kasse i Metalstøberiet, faldt Slag mod Hansen, blev han bange for, at der skulde sker en Ulykke paa denne, og han lagde da Spaden fra sig og besluttede, saavidt det stod i hans Magt, at forhindre, at der skete Hansen yderligere Overlast. I Henhold til denne Beslutning lagde han sig ogsaa imellem, da der, efterat Hansen var trængt ud i Maskinværkstederne, fremdeles blev rettet Slag mod denne, ved hvilken Leilighed Arrestanten blev ramt af et Hansen tiltænkt Slag.
Ifølge de af Tiltalte og Arrestanterne afgivne Forklaringer tilsigtede de Alle ved den af dem udviste voldelige Adfærd - hvorved de ikke havde til Hensigt at tilføie Støbemester Hansen nogen blivende Skade paa Helbred - at tvinge Støbemesteren til at fortrække fra de Lokaler, hvor han havde Myndighed at befale. Tiltalte, Arrestanten Jensen, R. C. og J. C. tillige at skræmme ham til at opgive sin Stilling som Støbemester. Dette Sidste lykkedes dog ikke.
Arrestanten Jensen er født den 7. November 1853 og senest anseet ved Rettens Dom af 29. Januar 1884 med 8 Maaneders Forbedringshus for Tyveri, Tiltalte og Arrestanterne R. P. C. og I. C. og O. E. M. ere fødte henholdsvis den 18. November 1846, den 26. Januar 1849, den 4. Juni 1849 og den 13. Juli 1859 og ikke tidligere straffede.
Som Følge af det Anførte bleve de ansete efter Straffelovens § 210, for Tiltaltes » Arrestanterne Jensens, J. C. S og R. P. C.S Vedkommende tildels sammenholdt med § 40, med Fængsel paa Vand og Brød; Tiltalte og Arrestanterne Jensen, J. C. og R. P. C. hver især « 6 Gange 5 Dage Arrestanten O. E. M. i 8 Dage. De blev derhos tilpligtede in solidum at udrede Sagens Omkostninger.
(Dagens Nyheder 19. januar 1892).
Fra formerstrejken
- - -
Støbemesteren banker en Lærling.
Alt dette gør naturligvis J. Hansen gnaven, og i Gaar gik det ud over en Lærling. Denne, der har været paa Fabriken i ca. 3 Aar og er meget flink til sit Arbejde, havde faaet Ordre til at støbe et Dæksel til en Gliderkasse paa en af J. H. opfunden Maade. Lærlingen fik ikke Tid hertil, men udførte Arbejdet paa sædvanlig Maade, og skønt det i alle Retninger var tilfredsstillende, blev J. H. dog saa fornærmet, at han slog Lærlingen i Ansigtet, saa Blodet sprøjtede ham ud af Næse og Mund. Saa kraftigt var Slaget, at Blødningen først kunde standses efter ca. halvanden Times Forløb.
Lærlingen maatte paa Grund af Blodtabet forlade sit Arbejde. Han henvendte sig til den ene af Fabrikens Læger, som mærkværdig nok fandt, at den Art Næsestyvere var en ret naturlig Ting. Til Lærlingens Fader erklærede Støbemesteren, at han kun havde benyttet sin Ret til Hustugt. En løjerlig Hustugt at slaa en Lærling til Blods, særlig af en Mand, der, fordi han ved egen Anledning faar et Par Skub, lader Arbejderne bringe paa Stationen, hvor de efter flere Maaneders Varetægtsarrest idømmes indtil 30 Dages Vand og Brød. Naar det er Straffen for at skubbe til en voksen Mand, uden at denne tager Skade, hvad er saa Straffen, naar denne prygler en Lærling til Blods?
Forøvrigt belyser denne Handling jo tilfulde Støbemesterens Karakter og forklarer Grunden til, at saa mange hæderlige og dygtige Arbejdere hellere udsætter sig sor store Tab end fortsætter Arbejdet under ham.
-
For Strejkekomiteen:
F. H. Svendsen.
(Social-Demokraten 5. februar 1892. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar