Det fremgaar, at Overinspektør Brun har været paa Gelsted Skolehjem i August Maaned, har undersøgt Forholdene og gennemset Straffeprotokollen, og de Straffe, her ere idømte, gaa fra 1. December 1906 til 23. August 1907. De ere foreviste Overinspektør Brun ifølge Protokollen, og han har intet fundet at bemærke. Der var 13 Drenge paa Gelsted Skolehjem, og nu skal jeg nævne, hvor mange Drenge der har faaet Straffe. Justitsministeren mente jo, at der ikke var Grund til Indskriden, og tilføjede, at "Fyns Social-Demokrat" ikke havde kunnet bevise Rigtigheden af sine Anklager Det er imidlertid Justitsministeren, som ikke er i Stand til at bevise Rigtigheden af, hvad han har sagt om Gelsted Skolehjem her i Salen.
I Løbet af 3 Maaneder have disse 13 Drenge paa Gelsted Skolehjem ifølge Straffeprotokollen, som Justitsministeriet har sendt Børnehjemsudvalget her i Tinget, faaet følgende Straffe: Axel Svensson 20 Slag Rotting og Celle i 3 Dage. Frederik Christiansen 20 Slag Rotting. Carl Sørensen 20 Slag Rotting. Frederik Christiansen 25 Slag Rotting og 8 Dages Celle. Ditlev Nielsen 25 Slag Rotting. Otto Jensen Celle i 14 Tage. Ditlev Nielsen 15 Slag Rotting og Tab af Fritid i 14 Dage. Otto Jensen 20 Slag Rotting og Tab af Fritid i 14. August Johansen 25 Slag Rotting og Tab af Fritid i 14 Dage. Ditlev Nielsen 25 Slag Rotting og Celle i 14 Dage. Otto Jensen Tab af Fritid i 9 Dage.
Det er 11 Drenge, der have faaet 200 Slag Rotting i Løbet af 3 Maaneder paa Gelsted Børnehjem. "Fyns Socialkrat" har ikke overdrevet, Bladet har ikke skrevet alt. Det, der er fremkommet i Straffeprotokollen, er saa graverende, at det burde have været nok til, at den højtærede Justitsminister øjeblikkelig havde suspenderet vedkommende Forstander. Den eneste Undskyldning, den højtærede Justitsminister har, er, at han ikke kender disse Forhold. Men han burde kende dem. Jeg var hos den højtærede Justitsminister omtrent for et Par Maaneder siden og opgav disse Ting til ham; den højtærede Justitsminister behøvede blot at gaa til Justitsministeriets Arkiv for at erfare, hvorledes der er blevet pryglet paa Gelsted Skolehjem Ja, nu er der ikke blevet pryglet, siden "Fyns Social-Demokrat" og jeg have kritiseret disse Forhold, og siden er, saa vidt jeg ved, kun ganske enkelte Drenge løbne bort. Det viser sig altsaa, at man udmærket godt kan have Disciplin paa et Børnehjem uden at prygle og navnlig uden at prygle haardt. Det er netop, hvor Pryglene ere haarde, at Børnene faa Lyst til at desertere.
(Kolding Social-Demokrat 9. november 1908).
Sabroes artikler blev i den følgende tid i Højre- og Venstre-pressen skarpt kritiseret for ikke at have noget på sig, og at Sabroe var uvederhæftig.
I 1909 besluttede de danske Plejehjemsforeninger at lade Gelsted Skolehjem blive en selvejende institution - hvilket skete i 1910. Rømningerne fra hjemmet fortsatte i de følgende, ligesom ildspåsættelser. De undvegne begik oftest tyverier og anden småkriminalitet. I maj 1923 foreslog en kommission at nedlægge Gelsted Skolehjem som opdragelsesanstalt. I 1922 skiftede institutionen navn til Gelsted Ungdomshjem. Kr. Reetz, leder af Gelsted Kirkeskole døde 74 år gammel i marts 1924.
Gelsted Ungdomshjem blev oprettet af "De danske Plejehjemsforeninger" 1904 under navnet "Gelsted Skolehjem" for 12 Elever over konfirmationsalderen. Anbringelsen af disse skete efter Værgerådsloven af 14. April 1905 mest gennem Overværgeraadet. Plejehjemsforeningerne afhændede derfor hjemmet der fra 1. januar 1910 blev en selvejende institution. I 1908 opførtes en ny skolebygning. Elevtallet blev 1910 forhøjet til 18.Fra: "Danske opdragelseshjem i billeder og tekst" (1926)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar