Barnefødsel i Dølgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

Den nylig ansatte Betjent i Dragør har i Lørdags opdaget, at en Pige fra St. Magleby har født i Dølgsmaal og sandsynligvis ombragt Barnet.

Pigen, Mathilde Nilsson, som er 21 Aar og svensk af Fødsel, har noget over et 9Iar tjent hos Jordbruger Isbrand Jensen i St. Magleby som Husholderske. For ca. 3 Uger siden har hun født Barnet en Aften, da hun var alene hjemme. Hvorledes hun derefter har forholdt sig med den Nyfødte, er endnu ikke fuldt opklaret. Hendes Forklaring er selvmodsigende paa dette Punkt; hun paastaar, at Barnet slet ikke eller kun i meget ringe Grad viste Livstegn. Men hun har i hvert Fald skaffet det af Vejen ved at lægge Liget ind under Grukedlen, hvorunder der blev fyret i Anledning af Storvasken til Julen.

For at hendes Figur ikke skulde vække Opmærksomhed har hun før Fødslen snøret sig stærkt, og efter at Fødslen var overstaaet har hun ved Udstopninger under Klæderne søgt at skjule Forandringen. Dette lykkedes dog lige saa lidt for hende som for andre, der har forsøgt sig i den Kunst. Det rygtedes i Byen, at der maatte være noget galt med hende, og da dette Rygte kom Betjenten for Øre, udbad han sig en Samtale med hende i Enrum. Hun nægtede imidlertid alt og ved en Undersøgelse af hende, Kamme og Ejendele kunde Betjenten ikke finde noget Spor af Fødslen eller Barnet. Han førte hende derfor til Jordemoderen, som hurtigt konstaterede, at Mathilde havde født. Betjenten tog hende derefter med til Birkekontoret, hvor hun i Forhøret maatte vedgaa Fødslen og at Barnet var skaffet af Vejen. Men de nærmere Omstændigheder er som sagt endnu ikke fuldt opklarede. Det er ikke udelukket, at der kan være Medvidere i Forbrydelsen. Men over dette Spørgsmaal saavel som over selve den uhyggelige Forbrydelse, vil Forhørene antagelig kaste Lys i de nærmeste Dage.

Mathilde Nilsson var forlovet i sin Hjemstavn, før hun rejste til Danmark, denne Forlovelse havde hun ikke hævet. Hun skildres af sine Omgivelser som en blid og overfor sine Undergivne meget godmodig Kvinde. For alle, der kendte hende, staar det derfor som en Gaade, at hun kunde begaa en saa uhyggelig Gærning.

(Social-Demokraten 7. januar 1896).

Søndergade i Store Magleby. Det fremgår ikke af artiklen på hvilken gård hun tjente. Foto Erik Nicolaisen Høy (2025).