Mads Poulsens Enke fra Harboøre indlagdes for 3 Uger siden paa Amtssygehuset i Lemvig, hvor hun afgik ved Døden Tirsdag den 25. Avgust. Den Afdøde var under Fattigforsørgelse fra Lomborg Rom Kommune, der altsaa havde at bekoste Begravelsen, som foregik Søndag den 30. Avgust. Den Afdødes Paarørende var forsamlede paa Sygehuset, og inden Kisten udbares, blev en Salme afsungen. Da kom der en Ligvogn, sendt fra Fattigvæsenet i Lomborg-Rom.
En Ligvogn? Nej, det var snarere en Gødningsvogn. Imidlertid kunde Vognen være god nok, naar den havde været vasket, men den bar som sagt alt for meget Spor af at have været brugt til Gødningskørsel. Selvfølgelig var det en stiv Vogn, og derfor kunde den jo ogsaa være god nok, men Skik og Brug er, at man saa lægger noget Straa i Bunden af Vognen for at Liget ikke skal bringes ud af sit Leje i Kisten.
Dette Hensyn var dog ikke taget til den fattige Enke. hvis Kiste ikke kunde naa Bunden i Vognen og derfor ikke kunde saa nogen fast Stilling. Medens Vognen kørte over de brolagte Gader i Lemvig Købstad, skred Kisten ned til den ene Side, hvorefter Afdødes Paarørende bragte den i ret Stilling, men snart efter skred Kisten ned til den anden Side.
Enhver kan altsaa sige sig selv, at Liget er tumlet om i Kisten, hvilket er mindre hyggeligt, særlig for de Paarørende at tænke paa.
Vcd Ankomsten til Rom Kirke var hverken Præsten eller Degnen underrettet om, at der skulde være Begravelse. En Mand havde faaet Anmodning om at kaste Graven, men han vidste ikke, om Afdøde skulde begraves Søndag eller Mandag; men for dog ikke at kaste Graven vm Søndagen, saa havde han betænksom kastet den om Lørdagen, saa til alt Held var dog Graven kastet, hvor den fattige Enke efter disse Besværligheder endelig fik sit sidste Hvilested.
Saaledes som foran staar skildrer den Afdødes Slægtninge Begravelsen i et Brev til "Demokraten". Bemærkningerne om, at Gødningsvognen kunde være god nok, naar den blot var bleven renset, og der var bleven lagt lidt Halm i Bunden, er Familjens, som skriver ud af et sjældent beskedent Sind.
Sammenlign nu denne hæderlige gamle Enkes Begravelse med den Pomp og Pragt, som udfoldes fra Kirkens Side, naar en Rig gaar til sine Fædre. Og husk saa, hvad Bibelen lærer os om Forholdet mellem den Rige og Fattige. Den Rige vaagner i Helvede, thi, siger Jesus, han har haft sit timelige Gode hernede. For ham er det ligesaa vanskeligt at komme i Himlen, som det er for en Kamel at gaa gennem et Naaleøje. Den Fattige lægges i Abrahams Skød.
Saaledes saa Kristendommen oprindelig paa de to Klasser. Kristus hadede de Rige og elskede de Fattige.
Men de, som kalder sig Kristi Tjenere, tager Tingen anderledes. De har intet Abrahams Skød til den fattige Lazarus. Sognet sender en Møgvogn efter det stakkels Lig, og Præst og Degn bliver hjemme ved deres Middagsgæster.
Bag Møgvognen gaar den Afdødes fattige Slægt og Venner, og de begynder at ræsonnere. Vognen burde dog være vasket, og der burde være lidt Halm.
Saa beskedent lyder denne Kritik; men Beskedenheden vil vokse til Vrede og Oprør, som Tiden gaar. De stille Tanker vil vokse til en Storm, som faar Nutids-Kirkens Taarne til at satte.
(Social-Demokraten 6. september 1896).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar