Den 24. August 1896 kunde Redaktør Carl Bruun fejre sit 25-aorige Jubilæum som Medarbejder ved "Berlingske Tidende". I Dag paa det gamle og ansete Blads 150-aarige Jubilæumsdag, kan der være al Anledning til med Honnør at nævne netop hans Navn som et af de ældste Medlemmer af Redaktionen og som den ypperste af Kollegerne ved "Berlingske Tidende".
Carl Bruuns Navn vilde være mere kjendt af det store Publikum end Tilfældet nu er, om "Berl. Tid." ikke, i Lighed med de fleste andre officielle og officiøse Blade i Udlandet, gjennemførte Anonymitetens Princip med saa megen Konsekvens. I snart 30 Aar har denne fremragende Journalist nemlig Dag efter Dag skrevet de første Spalter paa Bladets Forside og gjennem den holdt et stort og socialt seet betydeligt Publikum a jour med alle vigtige og interessante Begivenheder i Udlandets Politik. Han har været i Besiddelse af alle de nødvendige Betingelser til denne indflydelses, rige Virksomhed; hans Takt er saa sikker, at han ingen Sinde har beredt den danske Regjerings Organ nogen Vanskelighed ved sin vejledende Tilrettelægning af det store Stof hvormed han daglig tumler, og hans Fyld af Kundskaber, hans aarvaagne, journalistiske Instinkt har altid ledet ham gjennem de udenlandske Pressekommentarers Labyrinth saa "Berl. Tid"s Læsere med ham som Fører let have faaet Besked om Alt, hvad der var væsentligt, og Alt, hvad der var af Interesse.
Men ved Siden af denne daglige Gjerning, som Carl Brunn har røgtet sig selv og sit Blad til megen Ære, har han fundet Tid til at udfolde en smuk Virksomhed som "Berlingske Tidende"s Kunstanmelder. I alle Kunstnerkredse nyde Artiklerne med signaturen C. B. en betydelig Anseelse, fordi de udtale en højt dannet, klog og kundskabsrig Mands uafhængige Dom. Sin varme Interesse for Kunst skylder Redaktør Bruun sikkert sit fireaarige Ophold i Rom hvor han i 1869 blev Sekretær ved det danske Konsulat. Hans store Værk om Pompeji, dets Historie og Mindesmærker, der udkom 1881, hører til det rige Udbytte, han har hentet paa sine Rejser, der, som bekjendt, forme Ungdommen.
Og ung er Carl Bruun vedbleven at være, skiøndt megen Sygdom har gjort hans Haar hvidt. Enhver, der læser hans ypperlige Kjøbenhavns Historie - vel nok det monumentaleste Værk, der endnu er skrevet om Danmarks Hovedstad - vil faa et levende Indtryk af en ung frisk og frejdig Pen. Skjøndt disse svære Bind ere byggede paa vidtløftige videnskabelige Studier paa et Materiale, der er samlet sammen med Dominikanerflid, gjennem aarelangt Arbejde i Arkiver og Bibliotheker, saa ere de dog let tilgængelige paa Grund af Stilens og Sprogets elegante Enkelhed præget af Forfatterens lyse Personlighed og i hans aldrig svigtende sunde Sans. En Gang imellem protesterer en vred Indsender til kjøbenhavnske Blade over den Langsomhed, hvormed de enkelte Heder af Bruuns store Værk følge efter hverandre. Disse Indstudere vilde være taalmodigere, om de vidste, paa hvilket omfattende Arbejde hver Side af Bogen grundlægges, og - desværre - hvor mange Gange Sygdom har tvunget den arbejdsomme Forfatter til at lægge Pennen fra sig. Men til Syvende og sidst taber Ingen ved at vente. Nu, da Carl Bruun atter er bleven rask efter en lang, alvorlig Tids Svagelighed, vil han fuldende det store Vært, der længst har opnaaet videnskabelig Anerkjendelse, og som hører til den mest fængslende Historieskrivning, vi kjende herhjemme.
Paa "Berlingske Tidende"s Festdag ville mange af Bladets Læsere sende Carl Bruun en venlig Hilsen med Tak for hans Virksomhed. Det er rigtigt og rimeligt, at der ogsaa paa denne Dag bringes ham Hilsen og Lykønskning fra hans Kolleger, der i han, med fuld Føie seer en af Landets bedste Mænd, hvis Gierning og Person tjener det til Ære
F. v. J.
(Nationaltidende 3. januar 1899).
Forfatter og journalist Carl Alfred Bruun (1846-1899) blev tilknyttet Berlingske Tidende i 1871. Han anmeldte bl. a. kunstudstillingerne og varetog den daglige udenrigspolitiske oversigt, væsentlig en sikker og redelig gennemgang af debatten i verdenspressen. Han skrev romaner og faglitterære bøger, Carl Bruuns samling af optegnelser til brug ved udarbejdelsen opbevares i stadsarkivet. Han døde knap 3 måneder efter den ovenstående artikel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar