Julius Jacobsen.
Om den afdøde Skuespiller Julius Jacobsen skriver G. H. i "Aalborg Amtstidende" :
Atter har Døden bortrevet et af Scenens glade Børn.
Julius Jacobsen er i Forgaars død efter en Operation paa et kjøbenhavnsk Hospital.
Der findes næppe en Teaterven i Landets samtlige Byer, som ikke stille vil gjentage for sig selv: Er Julius Jacobsen død?
Og man vil som i et Nu mindes al den gode, sunde Glæde, man skylder den afdøde Kunstner Tak for. Thi Julius Jacobsen var en Kunstner og bar sit Kunstnernavn med Ære. Der var en Tid, hvor hans Navn alene var nok til at fylde Tilskuerpladserne, og Provinsens Publikum forgudede ham.
Men Jacobsen lod sig intet Øjeblik nøjes med en Position, der i første Række skyldtes hans Ungdom, Ydre og medfødte Elskværdighed. Han arbejdede med større Maal for Øie, uddybede sine betydelige medfødte Evner og naaede at blive en Kunstner, for hvem et helt Lands Publikum og Kritik maatte bøje sig.
Hvis de kjøbenhavnske Scener udelukkende var den gode Kunsts Hjemsted, hvad de som bekjendt saa langtfra er, da burde Jacobsen forlængst have tilhørt et af de bedste kjøbenhavnske Teatre. Han foretrak imidlertid at blive herude, og som Løn for sin Trofasthed mod Provinsscenens Publikum vil hans Minde leve langt ud over disse Dage.
I de senere Aar var Jacobsen aandelig og legemlig svækket, og der var Aftener, hvor man med Vemod mindedes, hvor stor en Skuespiller han en Gang havde været.
Saa kunde der - momentvis - lyde en Replik eller en Betoning, og Julius Jacobsen fra de unge Dage stod lyslevende for os. Det var en Funke, der blussede op - for snart at slukkes.
Nu er Julius Jacobsen død.
I Esbjærg spillede han sin sidste Rolle, og da Publikum hin Aften fremkaldte ham, lyste der det samme barnlige glade Smil fra hans Ansigt som fra de mange Aar tilbage.
(Aarhus Amtstidende 1. december 1899).
Skuespiller og teaterdirektør Julius Hagbarth Jacobsen var en af samtidens elite-skuespillere i provinsen. Han debuterede 17 år gammel på Casino i København. Som 19 årig kom han til provinsen. Han spillede over 500 forskellige roller. Han pillede tre år på Casino. Blandt hans roller var i "Kommunalbestyrelsen" og "Kalifen på eventyr". Efter de 3 års forløb , hvor han i mellemtiden var blevet gift i 1882, blev han knyttet til Odense Teater. Senere var Julius Jacobsen knyttet til forskellige andre selskaber, ligesom han var sin egen direktør for Odense Teater. Han blev begravet 6. december 1899 på Vestre Kirkegård - Kbh.
Endnu et Teaterjubilæum.
Fru Helvig Jacobsen.
Samtidig med Hr. Albert Helsengreen fejrer if. "Kbhvn." en anden af Provinsscenens kendte og skattede Kunstnere, nemlig Fru Helvig Jacobsen, sit fyrretyve Aars Jubilæum. Fru Jacobsen, der nu bor i København, vil i Provinsen især mindes fra de Aar, hvor hun sammen med sin Mand, den fremragende Skuespiller Julius Jacobsen, tilhørte det gamle Cortes'ske eller Aug. Rasmussen'ske Personaler. Hun spillede et stort og omfattende Repertoire, og hun blev, saa vidt vides, Provinsens første Nora i Ibsens den Gang omstridte Dukkehjem. Men Helvig Jacobsen fik ogsaa paa anden Maade Betydning for den Kunst, hun tilhørte. Medens Byernes Borgere tidligere havde set paa de omrejsende Skuespillere som paa en Kaste, der ikke vedkom dem udover deres Optræden paa Scenen, saa tvang den unge Fru Jacobsen Hjemmenes Døre op for Teaterfolket.
Af Fru Helvig Jacobsens mange store Karakterroller kan foruden "Nora" bl. a. nævnes Hostrups Eva, Ibsens Lona Hessel, Amalie Skrams Agnete, og Heibergs Anna Hjælm i Kong Midos.
Fru Jacobsen paatænker at fejre sit Jubilæum ved en Forestilling i København. Senere gaar hun paa Tourne for endnu en Gang at mødes med alle de Venner, hun vandt sig ude i Provinserne.
(Aarhus Stifts-Tidende 27. marts 1912).
Skuespillerinde og teaterdirektrice Helvig Marie Christine Jacobsen, født Johansen, var gift 23. august 1882 med oven omtalte skuespiller og teaterdirektør Julius Jacobsen. Hun havde bevilling til at drive teater i provinsen som hun personligt dog ikke brugte. Justitsministeriet forlængede bevillingen indtil 1926. Hun blev begravet på Vestre Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar