Det er nu 16 Uger siden, at Arbejdet blev nedlagt hos Fabrikant W. E. Gedde, og det har til Dato ikke været muligt for ham at faa sin Fabrik besat med dygtige Arbejdere. Efter Mandens egne Ord staar det slet til med de Arbejdere, han har faaet, og saa maa det vel være sandt. Hvorledes vi har faaet det konstateret, skal jeg nu lade gaa videre.
Hr. Gedde har nemlig i den senere Tid spurgt nogle af de strejkende Kvinder paa Gaden, om de ikke snart kom ind til ham igen, da han dog holdt saa meget af sine gamle Arbejdere o. s. v. Naar de saa svarede ham, at de gærne vilde arbejde hos ham, blot Strejken var sluttet, saa har han stadig overfor de Strejkende givet det Udseende af, at han gærne vilde forhandle, men at der jo ingen kom til ham.
Som en Følge af denne elskværdige Optræden blev nogle af Strejkeudvalget sendt ind til Hr. Gedde med den Opgave at udforske, om det var sandt, at han nu vilde forhandle.
Udvalget blev meget velvilligt modtaget, og da dets Medlemmer havde frembragt deres Ærinde, blev Hr. Gedde meget glad og kaldte dem "søde Piger" og lignende smukke Navne, medens han kaldte sine nuværende Arbejdere "Strejkebrydere". Lidt efter lidt blev han meget meddelsom og fortalte, at der kun var saa dygtige Arbejdere blandt hans Strejkebrydere, men han havde jo lovet dem stadigt Arbejde. De mindre dygtige blandt Strejkebryderne knude han jo meget let faa Anledning til at afskedige, naar han kunde faa sine gamle øvede Arbejdere ind igen, og naar Strejken blev hævet, og han fik frie Hænder, da kunde han maaske endnu gaa videre. Det vilde han imidlertid ikke nærmere udtale sig om.
Udvalget meddelte Bestyrelsen Udfaldet af den lille Konference, og Bestyrelsen vedtog da at sende et Udvalg hen at forhandle. Undertegnede, som blev valgt til at være med til Forhandlingen, blev straks jaget ud af Hr. Gedde, som ved den Lejlighed viste sig i sin rette Skikkelse.
Vi var forud forberedte paa, at noget saadant vilde indtræffe, da vi jo altfor godt kendte Herrens sande Natur og Dannelse til, at vi kunde tvivle om, at naar han saae, at Sagen ikke kunde afgøres med hans egne Arbejdere alene, da vilde Naturen gaa over Optugtelsen, og alt det søde vilde blive til Galde, og derfor havde vi aftalt at dem, der ikke blev jaget ud skulde blive, og se hvad Hr. Gedde egentlig vilde tilbyde for at faa Strejken hævet.
Det viste sig saa, at Hr. Gedde ikke vilde andet end hvad han hele Tiden har holdt paa, nemlig være eneraadende om Løn- og Arbejdsforhold, og for at opnaa et saadant Resultat forlangte han, at Strejken skulde hæves; først naar den var hævet, kunde han udtale sig om, hvad han vilde indrømme Arbejderne.
Tror Hr. Gedde virkelig, at Arbejderne, der i 16 Uger har holdt trofast sammen, vilde hæve Strejken for at opnaa el saadant Resultat - for tror han det, da maa han være lige saa dum som han er brutal.
Hr. Gedde har fortalt Arbejderne, at han før har prøvet at sulte med samt sin Familie. Hvis dette er sandt, tror jeg ikke, at han nu vilde sparke og haane de Arbejdere, ved hvis Arbejde han er blevet en stor Mand, der figurerer højt i Skattebogen.
En Oplysning, som fremkom under den første Sammenkomst med "de søde Piger", var den, at Mester Nielsen, som trolig har hjulpet Fabrikanten under hele Strejken, nu skal have den Fornøjelse at se en anden fortrænge sig, saaledes at Hr. Nielsen i Fremtiden kan komme til at arbejde mere direkte sammen med dem, som Hr. Gedde kalder Strejkebrydere, han skal anertage en Forretters mere beskedne Stilling: men han skal beholde Mesternavnet og sin gamle Løn, og det er jo altid noget værd.
Vi kan iøvrigt være ret tilfredse med den Maade, hvorpaa Hr. Gedde har grebet Sagen an; thi han har derved revet Masken af sig selv, og hans "Strejkebrydere" kan jo være rigtig trygge, nu da de hører, at de vil blive varpet ud efterhaanden som Fabrikanten kan faa dygtige Arbejdere.
En af Strejkebryderne var allerede igaar paa Fagforeningens Kontor for at søge Optagelse, da den Løn de tjener, siden de kom paa Akkord, ikke var til at leve af. Fagforeningen maatte imidlertid meddele Vedkommende, at den ikke var Pensionskasse for Strejkebrydere.
Hr. Gedde fortalte tillige, at han havde havt stort Tab saavel paa Formue som paa Kunder, - mon han har ventet andet; - thi hvem tror han, der ønsker at gaa med Tøj, der er fabrikeret af dem som han selv kalder "Strejkebrydere". Arbejderne vil vist betakke sig, og har han ikke længer dem til Kunder, da kan han vist snart lukke Butiken, men han har jo ogsaa truet med, at han hellere vil gaa paa Ladegaarden end give efter. Blot det saa maa ske lidt hurtig.
J. J. Møller.
(Social-Demokraten 21. januar 1899).
Strejken hos W. E. Gedde.
Geddes Skruebrækkere.
Det er smukke Damer, Hr. Gedde har paa sine Fabriker, og for hvilke Politiet agerer opvartende Kavallerer. Jeg skal anføre, at Hr. Gedde har udtalt til de Strejkende, at hvis hans gamle Arbejdere kom, saa vilde han afskedige Skruebrækkerne paa nær nogle Stykker, vel sagtens de professionelle, de, der blev staaende, da Strejken begnndte.
Kædeskærer Oppenhagen eller, som han selv kalder sig, "Fabrikbestyrer", er den mest fremtrædende, men Gedde siger vist nok Tak for slig en Herre til Fabrikbestyrer. Efter Geddes egen Udtalelse er Oppenhagens Kontrakt med Gedde ikke andet end Pral. Denne Herre samt Sletter Norstrøm, Forretter Nielse under Navnet "Fyrbøderen" og Laura Vahl føler sig sikkert højt hævede ved at være sammen med saa fine Damer som dem, der nu er hos Gedde.
Men Gedde bliver vel nok snart nødt til at lade nogle Drosker transportere Skruebrækkerne til og fra Arbejdet, for det er et sørgeligt Syn at se dem traske hen ad Gaden. Der blev rigtignok sagt, at naar de Strejkende havde danset Støvlerne itu, saa kom de nok, men Skruebrækkerne mangler Støvler før de Strejkende.
Hr. Gedde, forbarm Dem over Skruebrækkerne!
I Skyttegade 25, 5. Sal, bor en Væverske, Md. Svendsen. Hun har en Datter, som Gedde har hværvet som Skruebrækker. Denne Datter, der lige er fyldt 17 Aar, er, trods alle Bestræbelser fra Moderens Side ophørt med Arbejdet paa Rubens Fabrik og rømte hjemme fra for at komme ind i det Geddeste Paradis.
Moderen har efter den Tid forsøgt paa mange Maader at faa Datteren ud, men til Gengæld har det Pigebarn udskældt sin Moder med Ord, som ikke kan omtales her i Bladet.
Pigen bor hos en Md. Jensen, Skyttegade 17, 5. Sal - hendes Navn er Hulda Svendsen. En Dag ved 2-Tiden for ca. 4 Uger siden stod hun i Gadedøren tillige med sin hæderfulde Værtinde. Pludselig farer Datteren ud og lige i Haaret paa Moderen, der spadserede forbi, og der udspandt sig en hæftig Kamp, som fremkaldte et Gadeopløb. Der kom dog ingen Politi til Stede og ingen blev noteret. Folk blev saa forbitrede paa Datteren, at hun nær havde sket Overlast.
Datteren maa imidlertid have omtalt det passerede paa Fabriken, og Gedde skal, efter Pigens Forklaring for Retten, have sagt til hende, at hvis hun ikke vilde gøre noget ud af Sagen, saa vilde han. Pigebarnet mældte da sin Moder og fik hende ikendt en Bøde paa 25 Kr.
Et overmaade smukt Træk af en Fabrikant.
Jeg beder Medlemmerne ikke regne Moderen noget til Last, fordi hendes Datter er Skruebrækker bos Gedde; Madam Svendsen er en god Fagfælle.
(Social-Demokraten 8. marts 1899).
Hulda Svendsens adresse blev den 16. marts 1899 korrigeret til at være Skyttegade 17, 5. sal hos Hanna Jønsson.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar