Efter Valget.
Glæden over Sejren er i Dag ret behersket hos de Allierede. I Modsætning til de Seirsfanfarer, som vi kjende fra tidligere Valg, er Stemningen nærmest mat hos den løjerlige Alliance, der vedbliver at kalde sig "Opposition", skjøndt den er Flertal, og hvis ene Part kalder sig "Liberale", skiøndt dens Særkjende er den Radikalisme af reneste Vand, som repræsenteres af "Politiken".
Helt uforstaaelig er denne Mangel paa Humor ikke. De allierede Venner havde i de sidste Dage været lutter Smil og Behagelighed overfor hinanden og have endogsaa med rørende Enstemmighed anmodet Vælgerne om endelig ikke at slette Noget - d. v. s. Hr. Witzanskys - Navn af kitlen. Det er dog kun en Forestilling til Bedste for det godtroende Vælgerfolk. Deres sande Følelser overfør hinanden have de to Parter gjentagne Gange udtrykt med al fornøden Tydelighed, og Tanken om det hyggelige Samliv som absolut Flertal have næppe nogen særlig Charme, aller mindst for de "Liberale", som særdeles godt vide, hvem der vil sige, hvor Skabet skal staa, og som ere paa det Rene med, at naar Højre først er fordrevet fra Borgerrepræsentationen, saa kommer Turen til dem - om ikke før.
Det vilde heller ikke være helt urimeligt, om de allierede Venner i Dag have en Fornemmelse af, at det ikke gaaer an at vinde for mange Sejre af den Slags. At den Liste de Allierede denne Gang præsenterede og nødtvungent roste for et høitæret Publikum, var tarveligere end nogen sinde, det have Førerne ikke et Øjeblik været i Tvivl om. Og ganske vist kunde de være sikre paa, at det overvældende Flertal i de to Partier vilde stemme paa en hvilken som helst Liste, der var approberet af Førerne; men umuligt er det dog ikke at naar Valgophidselsen er forbi, ville Adskillige, der hidtil have fulgt "Oppositionen", faa Øie for, at det, der her er blevet budt Vælgerne, dog er for stivt. Der er aabenbart mange af dem, der hidtil have stemt med "Oppositionen", som denne Gang ere faldne fra, og hvad enten det nu er paa Grund af Listens Beskaffenhed, eller fordi de ere blevne betænkelige ved at udlevere Kommunen til Socialdemokraterne, saa er det et Tegn paa, at ogsaa indenfor de allieredes egne Rækker er der ved at arbejde sig en Stemning frem, som ikke er til Gunst for det absolute Flertal og for de Mænd, der bære dette.
At denne Stemning er stærk hos de Vælgere, der ikke høre til Alliancen, blev tilfulde godtgjort igaar. Efter den underlige Tilbøielighed til at fierne Alt, hvad der havde en Antydning af Politik, fra Borgerrepræsentationsvalgene, som har været raadende i nogle Aar, var der nogen Grund til at frygte for, at en ren politisk Liste vilde faa færre Stemmer, end den burde have. Det viste sig imidlertid, at Højres Liste, skjønt der kun var kort Tid til Agitation, og skjøndt denne kun blev drevet i meget begrænset Omfang, dog samlede omtrent det samme Stemmeantal som Borgerlisten i 1898, medens de Allierede kun ere gaaede 500 Stemmer frem, skjøndt der er 6000 Vælgere flere end i 1898 og "Socialdemokraten" selv mener, at 4-5000 af disse høre til dens Parti.
Dette Resultat anse vi under de givne Forhold for overordentlig tilfredsstillende. Det er ikke mere de uldne og valne Standpunkter, der ere i Kurs. Det er gaaet op de konservative Vælgere, at saa længe' vore Modstandere heise den politiske Fane, saa ere vi nødte til det samme. En fortsat Fastholden ved "Borgerlisten"s Princip vil føre til fuldstændig Opløsning. Opgivelsen af dette Princip blev konstateret igaar, og det er den første Betingelse for Fremgang.
Det er naturligvis ikke særlig tiltalende at vide, at Byens Styrelse nu er i Hænderne paa et Flertal, som er fuldstændig afhængigt af Socialdemokraterne; men det nytter ikke at indskrænke sig til Beklagelser herover. Det giælder nu om at handle, og efter den Tilslutning, Højres Liste fik, er der ingen Grund til at tro, at et Arbejde paa at samle de konservative Vælgere og skaffe disse den Indslydelse, som en uretfærdig Valglov udelukker dem fra, skulle være forgiævre. Forholdene er tværtimod nu gunstigere, end de have været i lang Tid, og Arbejdet bør tages op snarest muligt.
(Nationaltidende 28. marts 1900. 2. udgave).
At Borgerlisten skulle have været "upolitisk" er nok et argument som kan bestrides: De fleste fra den liste lå tæt på Højre. Og at Nationaltidende fremhævede at valgloven skulle være "uretfærdig" havde sådan set været tilfældet, blot hidtil til ugunst for oppositionen og til gunst for dem selv.
Sejren
Oppositionen sejrede i Gaar med ca. 15,000 Stemmer mod ca. 11,000 paa Højres Liste, altsaa med ca. 4,000 St. Flertal.
I 1898, det sidste Aar der var Valgkamp - thi i Fjor stillede Højre jo ingen Liste op - sejrede Oppositionen med ca. 14,600 St. mod ca. 11,500, altsaa med ca. 3,000 Stemmers Flertal.
Højre er i de to Aar gaaet 500 St. tilbage. Oppositionen er samtidigt gaaet 500 St. frem. Vor Majoritet er derved forøget med ca. 1000 Stemmer.
Der stemte i Gaar omtrent det samme Antal Vælgere som i 1898, nemlig ca. 26,500. Men dette betød i 1893 78 pCt. af samtlige Valgberettigede. I Aar betyder det kun 61 pCt. Deltagelsen var altsaa i Gaar meget ringere end for to Aar siden.
Man vil ved at sammenligne de enkelte Kredse i 1898 og i Aar hurtigt opdage, at der er afgivet færre Stemmer i den indre Byes Valgkredse, og flere Stemmer i Forstadskredsene. I de liberale Kredse er baade Højre og Oppositionen gaaet tilbage, i flere af dem Oppositionen nok saa stærkt som Højre. Men til Gengæld er Oppositionen gaaet betydeligt frem i de socialdemokratiske Kredse: 8de, 9de, 10de, 11te, 12te og 13de.
De Liberale er aabenbart bleven hjemme i ret stort Tal, skønt de af deres Hovedorgan opfordredes til at dingle til Valg, men Socialdemokraterne er mødt frem stærkere end nogensinde. Der var i Aar 6000 Vælgere flere end i 1898; af dem er sikkert de 4-5000 Socialdemokrater, og disse har næsten alle stemt. Tilstrømningen af Arbejdervælgere i Aftes var overordenlig stor.
For 6 Aar siden, da Rostrup, Ørum, Torp osv. valgtes, sejrede Højre med 4000 Stemmers Majoritet. I Gaar sejrede Oppositionen med 4000 Stemmers Flertal. Det er Højres Resultat af 6 Aars Borgerlisten.
Resultatet af Borgerrepræsentant-Valgene fra 1891 til 1900 ser saaledes ud (vi tager det højeste Stemmetal paa begge Lister):
Højre Oppositionen
1891: 6,312 2,847
1892: 4,279 3,632
1893: 6,368 7,241
1894: 11,800 7,715
1895: 10,104 9,078
1896: 11,616 9,941
1897: 10,805 11,465
1898: 11,747 14,627
1900: 11,246 15,061
De Aarstal, der er sat med fed Skrift er Oppositionens Sejrs-Aar.
Højre er altsaa fra 1894 til 1900 gaaet 600 Stemmer tilbage. Oppositionen er i de samme 6 Aar gaaet 7,300 Stemmer frem!
*
Det vil glæde alle frisindede Mænd, at den voldsomme og modbydelige Agitation, der er bleven udfoldet mod den ene af Oppositionene Kandidater, Hr. Witzansky, har gjort komplet Fiasko.
Ganske vist har nogle Vælgere strøget hans Navn tilligemed de socialdemokraliske Navne, men han har dog kun faaet 6-700 Stemmer færre end d'Hrr. Hammerich, Rump og Slomann; et forsvindende Antal, hvor der er Tale om saa store Stemmetal, og kun 250 St. færre end den ene af de socialdemokratiske Kandidater.
Witzansky er valgt med over 3000 Stemmer mere end Lockout Mesteren Groule og Valgkredsingenøren Hammerich. Saa god er det københavnske Demokratis Disciplin.
Morsomt er det at lægge Mærke til Hr. Groule i Stemmetal. Han havde ud over Højrepressens Anbefaling tillige fundet en særlig Støtte hos "Kristeligt Dagblad" og "Samfundet". Men disse to Blades sammenlagte Indflydelse viser sig at være af negativ Natur. Thi Lock-out-Mesteren Groule fik 7 Stemmer færre end Professor Fontenay, der ikke var anbefalet af "Kristeligt Dagblad" og "Samfundet".
*
Der sidder nu i Borgerrepræsentationen 16 Liberale, 12 Socialdemokrater og 9 Højremænd. Demokratiet har dermed et solidt og afgørende Flertal.
Vor By har højt og klart erklæret sig for Folkets København. Ethvert Haab om at erobre den tabte Indflydelse tilbage er i Gaar bleven slukt for Højre.
(Social-Demokraten 28. marts 1900).
I 1901 blev Sundbyerne, Valby og Brønshøj indlemmet i Københavns Kommune, og det ændrede det kommunalpolitiske billede fuldstændigt. Højre, senere konservative genvalgt aldrig i 1900-tallet til at spille den rolle i Borgerrepræsentationen som den havde haft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar