Til Von Wylich.
Vi omtalte i Søndags Frk. Marie Aaris' Løsladelse af Frederiksberg Birks Arrest (Blegdamsvejen), hvor hun har hensiddet i 5½ Maaneder som sigtet for Ildspaasættelse hos Konditor Bachs Enke i Frederiksberg Alle 56. Frk. Aaris har nu anmodet os om at offenliggøre følgende Fremstilling af hendes Sag og den Behandling, Dommer van Wylich har tildelt hende.
Hr. Redaktør!
I Lørdags slap jeg ud af Arresten paa Blegdamsvej efter at have siddet i 5½ Maaned som mistænkt for Brandstiftelse. Det har været en haard Tid for mig, og kun min gode Samvittighed og min ufortrødne Benægtelse af den mig paasigtede Forbrydelse har ført mig frelst gennem Hr. Dommer van Wylichs Behandling af Sagen. Hr. van Wylich har Skældsord, Trusler og Tyveri og Usædelighed.
Det var den 14. August f. A., at det brændte i en Kælder i den Ejendom, Frederiksberg Alle Nr. 56, hvor Fru Bach har Konditori i Stuen. Fru Backs Datter, Helga, opdagede først et Lysskær fra Kælderen, hvor en Fru Ræder havde nogle Sager liggende. Hun gjorde mig opmærksom derpaa, da jeg kom ud i Køkkenet. Vi stod saa et Øjeblik i Samtale paa Køkkentrappen og meddelte straks ude i Bageriet, at der var Ild. Vicevært Dahl, som tilkaldtes, gik da ned i Kælderen og slukkede Ilden med en Spand Vand.
Kort forinden havde Fru Backs Søn Holger været nede i Forretningens Kælder og hentet en Spand Is. Da Politiet nu optog Forhør, først i Hjemmet, senere paa Frederiksberg Station, hvor jeg ogsaa var tilsagt, var Fruen meget ulykkelig ved Tanken om, at Sønnen kunde blive mistænkt.
Det endelige Resultat blev imidlertid, at jeg blev anholdt tre Dage efter Branden, erklæret for Arrestant som sigtet for Forbrydelsen og anbragt i Fængslet. Det har været en frygtelig Tid, og jeg tvivler om, at ret mange Kvinder vilde have gaaet den Tur igennem. Jeg er bleven beskyldt for at have stjaalet Penge af Forretningens Skuffe, Duge og Strømper fra Fruens Gemmer, jeg har imod mig haft baade Dommeren, Overbetjent Bentzen, og andre Betjente, som har søgt at kue min Modstand. For at komme mig til Livs havde man bl. a. nævnet tre Vidner, en Dansklærerinde Fru Hauge og to andre Damer fra Damekursus'et, som skulde bevidne, at jeg havde gaaet til Danseøvelse hos dem i Vinteren 1898, hvorved man formodentlig har villet søgt godtgjort, at jeg havde Lyst til Adspredelser, brugte Penge, stial af Skuffen og saaledes var en Kvinde, der var kapabel til alt muligt ondt. Det viste sig imidlertid, at det ikke var mig, men en Slægtning af mig, Margrethe Aaris (nu i Vestindien), med hvem jeg havde stor lighed, som havde gaaet til Danseøvelse hos Fru Hauge, og de tre Vidner vovede da heller ikke at aflægge anden Ed end den, at jeg lignede en Frk. Aaris, der havde gaaet til Danseøvelsen.
Men værst af alt var mig Dommer var Wylichs Optræden. Hans til en Begyndelse lokkende Ord slog om i de stærkeste Udtryk, Sproget ejer. Han har efter hvert Forhør, vel mindst en Snes, skældt mig ud som "Forbryderske", "Tyvekvinde", "frækt Kvindemenneske". "Djævel", "forbandet lidenskabeligt Fruentimmer" osv. Jeg hævder her, at han ikke har haft den fjærneste Begrundelse for disse Udtryk. Under Sagen er det tilbagevist, at jeg har til egnet mig nogetsomhelst af Fru Bachs Ejendele, for Ildspaasættelsen har man ikke kunnet finde Skygge af Bevis mod mig, og Paastanden om, at jeg har staaet i Forhold til den 21-aarige Holger Bach har Dommeren ikke ladet denne bekræfte med Ed, og jeg agter at sagsøge Holger Bach for denne Beskyldning.
Ved Juletid slog Hr. van Wylich ind paa en ny Taktik, idet han truede mig i haarde Ord med at sætte mig paa Oringe. Jeg var "forrykt", "skruptosset". Da jeg protesterede mod denne Paastand, blev han paany hidsig, rev i Rapporterne og raabte: "Aa, for Fa'en, før hende ud!" .Han føjede til, at jeg skulde ikke slippe fra ham. Han "havde Tid at vente".
Heldigvis har jeg ogsaa kunnet vente. Men hvilken Tid af Lidelser og Krænkelser! Da jeg løslodes i Lørdags, udtalte van Wylich, at jeg havde at møde, naar jeg blev tilsagt, da jeg ellers atter vilde blive arresteret. Jeg svarede hertil, at jeg hellere vilde blive, hvis jeg skulde arresteres igen, men dette lod han, som om han overhørte.
Nu er jeg altsaa paa fri Fod efter at have været uskyldig indespærret i næsten et halvt Aar. Jeg har kun en Ting at bebrejde mig, og der er, at jeg ikke i de to første Forhør fortalte, at jeg den Aften, Branden fandt Sted, havde set Holger Bach komme op fra Kælderen noget forinden. Jeg undlod dette, fordi jeg ikke vilde kaste Mistanke paa ham. Maaske har dette stillet min egen Sag uheldigere, men da jeg i det tredie Forhør oplyste Sammenhængen, svarede van Wylich, at det var "Løgn" eller "Ondskab", fordi jeg var bleven gal paa Familien.
Jeg har følt Trang til at meddele Offenligheden noget nærmere om denne Sag. Thi saa frygtelig en Behandling. Hr. van Wylich har budt mig, havde jeg aldrig tænkt mig mulig. Den staar tillige i den skarpeste Modsætning til den Venlighed, der vistes mig fra Opsynet i Arresten. Hvor mangen svag Kvinde vilde ikke i mit Sted have været kuet blot af Dommer van Wylichs haardhændede Retspleje!
Marie Aaris.
(Social-Demokraten 2. februar 1900).
Bager Bachs bageri åbnede 1897. I 1938 fik det tilnavnet ”Göringbageren” fordi Göring havde bestilt 24 wienerbrødsskrubber fra Bager Chr. Ludvig Bach til ham og hans mandsskab.
Den 29-årige telefonarbejder og bestyrelsesmedlem i Telefonarbejdernes Fagforening. Peter Sonne var stærkt medvirkende til at Marie Aaris' sag blev rejst i aviserne. Han var i familie med hende langt ude og samlede bevismateriale for at vise hendes uskyld. Han bragte hende mad i fængslet og blev efter fængselsopholdet forlovet med hende. Kort før brylluppet i juli 1901 styrtede han ned fra et tag i Sortedamsgade (daværende navn for strækningen på Sortedam Dosseringen fra Sankt Hans Gade til Nørrebrogade) da han skulle udføre nogle reparationer på en telefonledning. Han døde på stedet. Han havde været ansat 5 år i telefonselskabets tjeneste og før det været brandmand. Til hans begravelse på Sundby Kirkegård mødte omkring 1.000 mennesker op med 5 faner og en mængde kranse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar