Højres Tilbagegang i Slesvig.
Bladet "Dannevirke", som udkommer i Haderslev i Slesvig, er Sønderjydernes mest udprægede reaktionære Højreblad. Det overfalder Socialdemokratiet, og støtter den danske Reaktion, hvad enten denne kalder sig Estrup eller Hørring.
Bladet ejes af en Dyrlæge Bjørnshauge. Han er Højremand, og i Sommer støttede han de danske General-Udsmidere. Man forstaar derfor let, at han efterhaanden er bleven særdeles fine Venner med Overpræsident von Køller, der saa prompte besørgede den danske Arbejdsgiverforenings Ordre om at udvise danske Arbejdere fra Slesvig.
Fra 1. Januar har Bjørns-Hauge afskediget "Dannevirke"s Redaktør, Hr. M. C. Mathiesen. Denne kæmpede nemlig endnu for Danskheden mod Prøjserne. Men det fine Venskab mellem "Dannevirke"s Ejer og von Køller affødte Mathiesens Fald.
Hr. Bjørnshauge forhandlede med v. Køller om Valg af en ny Redaktør, og i Forening valgte de en Dame, nemlig en Fru Wildenrath-Krabbe, Datter af Folkethingsmand Krabbe.
Det danske Blad "Hejmdal" skriver om dette Redaktørvalg:
"Mest betegnende for "Dannevirke"s nye Kurs er den Kendsgerning, at den ny Redaktrice er dansk Undersaat og engageret med Hr. v. Køllers Samtykke paa et Tidspunkt, da de andre danske Blade ikke kan antage Typografer, som er danske Undersaatter, og Bønder, som benytter deres lovlige Forenings- og Forsamlingsret, ikke kan antage en Tjenestedreng fra Kongeriget. Dette viser tilfulde, hvilket Skraaplan Hr. Bjørnshauge er inde paa."
Af endnu større Interesse er nogle Udtalelser af vort Broderorgan i Berlin, "Vorwärts". Dette socialdemokratiske Blad skriver bl. a.:
"Gennem Pressen gaar en underlig Efterretning om et gammelt dansk Blad, der fører Navnet "Dannevirke". Bladet har nemlig med Hr. v. Køllers Samtykke udkaaret sig en Dame fra Danmark. Fru Margrethe v. Wildenrath-Krabbe, som Redaktør. Da v. Køller til enhver Tid kan udvise denne Dame, er han (Prøjseren, Overpræsident v. Køller) naturligvis "Dannevirkes" egenlige Chefredaktør, og Bladet har saaledes forraadt sin nationale Sag til den fornøjede Overpræsident. Det følger af sig selv, at dette nationale Pjalteri netop i de tyske "Nationale"s Lejr hilses med Beundring og Glæde.
Til vor Beklagelse maa vi skænke en bitter Draabe i deres skummende Glædesbæger. Det danske Blads Undergang er ikke en Sejr for v. Køller, men snarere en Sejr for hans mægtige Modstander, det nordslesvigske Agrarparti. At "Dannevirke" med sin konservative Tendens stadig sygnede hen, vidste al Verden, om ogsaa mangen en har troet, at det vilde foretrække en ærlig Død for en uærlig Eksistens. Nu har det af Frygt for den demokratiske Ides og den demokratiske Politiks Opsving reddet sig ved at krybe i Ly ved v. Køllers Barm. hvad der naturligvis ikke ændrer noget ved den Kendsgerning, at det for enhver anstændig Tysk og Dansk er et dødt Blad. I de politiske Kendsgærningers indre Logik viser der sig ofte en mærkværdiq Ironi. Ved sin Politik tvinger v. Køller de nordslesvigske Bønder til at slutte sig inderligere til Danmark. I denne Tilslutning til et demokratisk Bondeland bliver de selvfølgelig til Demokrater og bereder saaledes den uundgaaelige Undergang for den konservative Opposition, som dog maatte være v. Køller den behageligste. I Virkeligheden har denne vor Ven i Slesvig ikke vundet et Blad, men han har snarere mistet et. Modstanderen der altid kunde nytte v. Køller noget, har forvandlet sig til en Allieret, der stinker af Forræderi, og som har mistet enhver politisk lndflydelse. Forøvrigt kunde denne "Dannevirke"-Affære let have til Følge en anden Begivenhed, der vilde virke ubehageligt ikke blot i Slesvig, men ogsaa i Berlin, nemlig følgende: I Flensborg-Aabenraa gør Danskerne Udslaget ved Omvalget. Naar de hidtil ikke sluttet og officielt stemte med Socialdemokraterne, har det mulig været af Hensyn til Partiets gamle konservative Elementer. Men naar disse "Elementer"s Organ gaar over til v. Køller turde de nævnte Hensyn falde bort, og v. Køller har da spillet et Mandat i Hænderne paa Socialdemokraterne, hvad han iøvrigt allerede i mange tidligere Tilfælde ved sin aandrige Politik har gjort."
Saa vidt "Vorwärts", der altsaa af "Dannevirke"s Forræderi venter Fremgang det slesvigske Socialdemokrati.
Saaledes vender Tidens mægtige Aand alt det til det Gode, som oprindeligt var ondt tænkt og slet handlet.
(Social-Demokraten 11. januar 1900).
Margrethe von Wildenradt-Krabbe (1864-1929) var datter af en Venstrepolitiker og havde bl. a. været journalist ved et frank-belgisk blad i Liége. Hun havde så godt som intet kendskab til forholdene i Slesvig, og hendes første artikler tog afstand fra hvad hun mente var den "ganske unyttige Chauvenisme". Hun forsvarede Köller-politikken, med det resultat at abonnementstallet faldt katastrofalt fra 1.800 til 700 den 15. september 1900 da hun blev tvunget til at forlade redaktionen. Hun stiftede i stedet avisen Det gamle Dannevirke som udkom indtil sommeren 1903. Herefter forlod hun Slesvig.
Avisen var blevet oprettet i 1838 af bl.a. Christian Flor som et talerør for de dansksindede i Slesvig og havde sin storhedstid efter oprøret i Rendsborg i 1848. Avisen blev lukket af de tyske myndigheder 1864-1867. Den blev herefter ikke nogen succes. I 1903 udkom Dannevirke som aflægger af avisen Modersmaalet. Efter afstemningen i 1920 blev avisen talerør for partiet Venstre, og fra 1938 fik hele oplaget navnet Dannevirke. Jydske Tidende overtog avisen i 1972, men lukkede den allerede tre år senere.
Højre-avisen Nationaltidende tog stærkt afstand fra Wildenrath-Krabbe - også i den injuriesag hun vandt mod Hejmdals redaktør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar