14 februar 2025

De forhøjede Begravelsestaxter. (Efterskrift til Politivennen)

Hos Justitsraad Abraham.

Folk træde ind ad Begravelsesvæsenets Kontordør i højst forskjellige Sindsstemninger. Nogle komme med Hjertet tungt af Sorg, andre temmelig ligegyldige, og atter andre himmelglade. De have alle det samme Ærinde at forhøre sig om, Priserne paa et Gravsted til en Afdød, der kan have været kjær, nær, fjerntstaaende, rig, en, hvis Bortgang har været imødeset med Fortvivlelse eller med Fryd.

De modtages alle lige venligt af Begravelsesvæsenets Chef, Justitsraad Abrahams, en stor Menneskekjender og en klog Mand, der paa en Prik ved, naar han skal virke trøstende og hjælpende, og naar han skal tage Sagen ganske forretningsmæssig.

Har man noget at konferere med ham om, der ikke er baseret paa et Dødsfald, men dog hører ind under hans Speciale, mærker man hurtig, at han ikke er blot og bar Kontormand, men tillige Videnskabsmand paa Begravelsesvæsenets Omraade, og at hans Viden spænder over medicinske, kemiske og tekniske Felter. F. Ex. kan han saaledes sidde og holde et lille Foredrag over den Opløsningsproces, Ligene undergaa fra Dødsdagen og til den sidste Rest flyder væk som et Kemikalium i Jordvandet, saa at den, der lytter til, føler ligefrem Modbydelighed ved sit eget Legeme. Hans Forklaringer ere logiske, og han indskyder smaa belysende Anekdoter, som han fortæller med stille Lune.

Saaledes ogsaa igaar, da Samtalen drejede sig om de forhøiede Begravelsestaxter, der skulle træde i Kraft, naar de ved Lov af tredie April 1900 i Kjøbenhavn indlemmede Sogne og Distrikter gejstlig indlemmes i Hovedstaden. 

- Det Standpunkt, jeg er gaaet ud fra i denne Sag, begynder Justitsråden, er det, at den forhøjede Begravelsestaxt i første Række bør lægges paa de Velhavende. Det stemmer jo med hele Tidens Aand, passer f. Ex. til den stigende Skatteskala, der er foreslaaet i de nye Skattelovforslag.

Altsaa skal de saakaldte Frijordsbegravelser ligesom hidtil kun betale to Kroner for Gravens Gravning. For denne Betaling faa de 8 Kvadratalen Jord. 

- Have de Lov til at plante paa og pynte Gravene?

- Naturligvis, vi ere jo ikke Barbarer. Her ser De for Resten nogle Fotografier af Frijordsgrave, ere de ikke nydelig holdte. De næstbilligste Begravelsespladser ere Liniebegravelser, de koste 14 Kr. Stykket for 20 Aar og skulle nu forhøjes til 15 Kr. Den største Gene, der er ved disse Gravsteder, er den, at man ikke kan være sikker paa at faa dem fornyede efter de 20 Aars Udlad, det kan nemlig være, at man da ønsker at udlægge dem til Familiebegravelser. 

- Hvad er det for en Samfundsklasse, som kjøber Liniebegravelser -

- Væsentlig velhavende Arbejdsfolk og Haandværkssvende, og det er i Grunden sjeldent, at de ønske at forny dem. Den næste Afdeling, de saakaldte Familiebegravelser af II. Klasse, faaer den største Forhøjelse, hvilket, som jeg skal forklare, er saare rimeligt. Der er nemlig i Virkeligheden ingen Mening i det tidligere Forhold, da disse Begravelsespladser, som kunne rumme to Lig, kun skulde koste 20 Kr. i Forhold til 14 Kr. for Liniebegravelserne, med Plads til kun et Lig. Det var en altfor enorm Rabat, og der er ingen Grund til, at det i det Hele taget stal være forholdsvis billigere. Derfor skulle de nu koste 30 Kr., lige det Dobbelte af den nye Liniebegravelsestaxt. De benyttes af, hvad vi kalde den velhavende Middelstand.

Saa er der endelig Familiebegravelser første Klasse, de kostede hidtil 50 Kroner paa Vestre Kirkegaard og 64 Kroner paa Assistens Kirkegaard, nu bliver Prisen ens paa begge Kirkegaarde, nemlig 64 Kr. -

- Hvad er Forskjellen paa første og anden Klasse -

- Jeg kan kalde dem af første Klasse for Herskabsgrave, de svare i Virkeligheden til moderate udstyrede Lejligheder med alle Vinduer til Gaden. Rumforholdene ere de samme, som ved II. Klasse, men de ligge paa mere iøjnefaldende Pladser, i mere dekorative Omgivelser, i Nærheden af store Beplantninger. -

- Er det saa det dyreste Gravsted, man kan faa -

- Langtfra. De kan faa dem saa store, De vil. Der er f. Ex. en bekjendt adelig Familie, der har givet 7000 Kroner for et Gravsted paa Vestre Kirkegaard. Men det er ogsaa 180 Kvadratalen stort. Prisen beregnes efter Grundtaxt 64 Kr. for 16 Kvadratalen og stiger derefter i Forhold til det ønskede Aaremaal. -

- Men hvorfor kommer Forhøjelsen netop nu, det er vel ikke Meningen, at Begravelsesvæsenet skal give Overskud. - 

- Fordi Begravelsesvæsenet ellers gik fallit paa Papiret, i Virkeligheden kunne vi ikke indstille Forretningen, det siger saa omtrent sig selv. Men andre Ord Kommunen maatte understøtte os, og det bør undgaaes. Vi have havt enorme Udgifter, 200.000 Kr. til Dræning og Vejanlæg paa Bispebjerg, og yderligere vil der medgaa 80,000 Kr. til Bygninger og Plantninger paa Kirkegaarden. Dræningen af den sidste Del af Vestre Kirkegaard og et nyt Kapel har kostet 60,000 Kr. og Erhvervelses af Sundby Kirkegaard 55.000 Kr. Nu gaar det ikke her som i enhver anden Forretning, naar man udvider den, faaer man ogsaa større Omsætning, Dødsprocenten vil ikke aftage i København, fordi vi faa en ny Kirkegaard. Naar Omsætningen, for at tale ganske forretningsmæssigt, ikke forøges. og Udgifterne samtidig stige, saa er der ikke Andet at gjøre end at sætte Priserne op. I Forhold til Udlandet ere de alligevel meget smaa.

- Det maa i det Hele taget være en trist Virksomhed -

- Aa nej, siig dog ikke det, de fleste Folk tage Begravelsesarrangementer ganske tørt. Det et ikke altid, at de bedrøvede Miner ere et Gjenspeil af det Indre. Jeg husker f. Ex. en Gang i Paris, at jeg kom til at overvære en Ligbegængelse paa Père Lachaise. Jeg forsikrer, at jeg aldrig har seet saa bedrøvede Ansigter, som de, der sad paa den nærmeste Familie. Da jeg en halv Time efter kommer ind i en nærliggende Restaurant, hørte jeg Støj og glade Stemmer og Knalden af Propper. Det var Familien, der holdt Gravøl og udbragte Mindeskaaler for den Afdøde. Gud bevares, hvor de morede sig, og hvor de maa have arvet.

Fenox.

(Nationaltidende 9. juni 1902).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar