Anton Marius Jensens: Afskediget Haboøre-Præst. (Efterskrift til Politivennen)

Anton Marius Jensen forsøgte sig i 1913 som vinhandler på Vesterbro i København:

Demokraten (Århus) bragte den 6. juli følgende foto af Anton M. Jensen udenfor sin butik i Colbjørnsensgade.

Anton M. Jensen.

Fra Præst til Vin- og Tobakshandler.

Et Besøg i Forretningen.

Købh., Onsdag.

Et gammelt Ord siger, at vi Mennesker skal gaa paa Jorden, selv om den er gloende.

Faa har maaske faaet sandheden af disse Ord haardere at føle end den tidligere Præst i Harboore, Hr. Anthon M. jensen.

Engang - ja, det er det jo snart nogle Aar siden - gik han som ung teologisk Kandidat ud til en Livsgerning med Tro paa sig selv og sin Sag. Og i 1913, nu sidder han i en Vin- og Tobaksforretning i en af Vesterbros Sidegader i København. Det er da Modsætningernes Apotheose.

Hvem har forøvrigt ikke hørt den tidligere Harboørepræsts triste Livsskæbne omtalt. Han kom jo som Præst op til den berømte Fiskeregn ved Vesterhavet, blev Hyrde for Harboøre Menighed og Familiefader i Harboøre Præstegaard.

Her paa Jyllands øde Vestkyst, i en barsk Natur og og i evig Kamp med Havet levede, og gør det den Dag i Dag, en Befolkning, som Forholdene og Tilværelsen havde givet stærke og dybe, men ogsaa haarde Sind. Pastor Jensen kom snart i en sindsoprivende og efterhaanden landsberømt Strid med sin Menighed. Han prækede mod den altfor strenge og sorte Helvedesfære. Menigheden rejste sig imod ham Det var, som sloges Staal mod Flint. Der stod Gny og vældige Gnister as Striden. Provst og Biskop maatte blande sig i den. Pastor Jensen har maaske været vel uforsigtig i sin optræden overfor de gejstlige Overordnede. I alle Tilfælde fik han brat sin Afsked. Siden har hans Livsskæbne været tung og trist.

Han stod jo nu saa at sige paa bar Bakke, med en stor Familie og uden Kapital. Den sikkert ikke videre vraktiste Mand ejede ikke den rette Evne til at glide ind i andre og nye Forhold for der at skabe sig en Levevej. Hans Liv blev en lang og slidsom Kamp mod Armod og sygdom. Det vil huskes, at for nogle Aar siden indeholdt Bladene et Opraab om at hjælpe ham, undertegnet af flere kendte Mænd og Kvinder. Selv lod han i de københavnske Middagsblade indrykke Annoncer, i hvilke han tilbød tig til alt muligt Arbejde, der ikke krævede Faguddannelse.

Men det hjalp ikke Hr. Anthon M. Jensen paa ret Køl, og sligt er jo ogsaa kun som en Draabe i Havet. Saa har han da nu, som alt meddelt, grebet til den Udvej at etablere sig som Vin- og Tobakshandler! Før Forretningen lukkede op, udsendte han Reklameplakater med Meddelelse om, at fhv. Præst i Harboøre, tidligere Løjtnant Anthon M. Jensen aabnede en Vin- og Tobaksforretning og anbefalede sig til Kundernes Bevaagenhed osv. efter de gængse Mønstre...

Vi svinger fra Vesterbro gade ned i Colbjørnsensgade og standser foran den store Ejendom Nr. 8. I Kælderen ligger en Butik, og paa Butiksvinduerne staar, at indenfor er Anthon M. Jensens Vin- og Tobaksforretning, samt dennes Telefonnummer. Altsaa er vi paa det rette Sted og gaar nedad Trappen ind i Butiken, et ganske net udstyret Lokale, hvor Sollyset dog sikkert aldrig kommer. Ved Siden af ligger et  mindre Værelse og bag ved Butiken et større, i hvilket vi ser Vintønderne ligge paa Rad.

Bag Disken staar en høj og mager, noget ludende Mand med rødblondt Fuldskæg og et Haar, der er begyndt at blive tyndt. Hans Jakke er knappet helt op i Halsen, saa man ikke ser Flippen. Manden gør et baade genert og nervøst Indtryk, ser nødigt paa Kunden, hellere ned i Disken eller paa Gulvet. Det er Harboørepræsten.

Vi forlanger tre Cigarer af Mærket Crown, men hører ikke den livlige og smarte københavnske Detajlhandlers: "S'gerne Herre!" Anthon M. Jensens Hænder søger nervøst samlende henover de paa Disken udstillede Cigarmærker. Saa kommer det med en underlig haard og stødvis Stemme: "Det Mærke tror jeg ikke, vi har". Men i samme Øjeblik træder en elskværdig og rolig ung Mand til - øjensynlig Hr. Jensens Søn - og anbefaler et andet Mærke, en af Adlers Cigarer. Han har en ganske anderledes Forretningsrutine end Faderen, som man mindst af alt skulde tro nogensinde har været Løjtnant. Midt mellem Vinflasker og Cigarkasser er og bliver han den stille, tænkende Theolog fra Præstegaardens Studereværelse. Han vil aldrig komme op i Sø- og Handelsretten om Tirsdagen, naar der stal dommes efter Hr. Muus' Reklamelov.

Hvor længe har Forretningen været aabnet, spørger vi.

- I otte Dage, svarer Hr. Jensen.

- Gaar den godt?

Atter trykkende Tavshed. Hr Jensen ser ned i Gulvet. Der var saa meget, vi vilde have spurgt ham om. Men vi synes, det er Synd, thi vi kan se paa ham, at yderligere Spørgsmaal vil pine ham. Han ønsker nu blot Resten af sine Dage at faa leve i Fred og et taalsomt Udkomme af Forretningen til sig og Familie.

Endnu engang ser vi os om i Butiken med Cigarkasser og Vinflasker paa Hylder og Jernbanelister opklæbede paa Væggene. Saa gaar vi, haabende i vort stille Siud, at denne Forretningsmand, som vist slet ikke er Forretningsmand, alligevel maa faa en god Forretning.

Skæbnen har været haard nok mod Anthon M. Jensen. Nu kunde den nok smile lidt til ham

(Skagens Avis 3. juli 1913).

Det var skæbnen ikke, samme måned lukkede forretningen. Hans pension var på 585 kr. årligt, som dengang var nok til at forsørge sin kone der var holdt op med at arbejde som sygeplejerske for at passe det yngste af deres 3 børn.

Harboørepræsten endnu en Gang.

Venstr. Flkbl." har fra den tidligere Harboørepræst, Pastor emer. Anton M. Jensen, der nu bor i Sorø, modtaget følgende:

Dersom nogen kan ønske til Festen i Jul
at faa lavet et Digt ti sin Ven;
men om Rimene raadvilde kryber i Skjul
- det kan hænde den flittigste Pen -
er det heldigt, der findes en rimelig Mand,
der kan lave det her i en Fart
- om man bare vil komme og sige sin Stand
og sit Ønske - da hjælpes man snart.

Anton M. Jensen,
Pastor emer
Løjtnant,
Vestergade, Sorø.

(Skive Folkeblad 10. december 1914).

I Sorø drev han et lille pensionat, forfattede lejlighedssange og oversatte engelske bøger. I august 1917 oplyste Aalborg Amtstidende at han var staldforpagter (hestepasser) på Lynæs Kro. I spiritistorganet "Budbringeren" bad folk hjælpe sig til en plads i København da han ikke var tilfreds med denne stilling. I november 1917 oplyste Herning Avis at han var havemand i Hjallelse ved Odense. I februar 1918 var hans adresse Bakkedal, Taastrup.

En Præst der ønsker Kontor- eller Lagergærning.

Fra den tidligere Harboørepræst, der nu bor i Hinnerup, har Aarhus Amtstidende modtaget følgende:

- Jeg er ikke tjent med at sidde alene herude paa Landet, hvor jeg intet som helst har at virke med undtagen literært Arbejde, der, som bekendt, er en Udsæd, der bærer Højt ad Aare - om Gud vil.

Jeg ønsker Kontor-, Lager- eller Lærergærning.

Der staar paa en svensk Runesten, at under Verdens sdiste Tider skulde Præster vordde Bønder og Bønder Vidundere. Kan man fæste Lid dertil?

Med Tak for Optagelse.

Ærbødigst.

Anton M. Jensen
Løjtnant i Fodfolks-Forstærkningen,
Pastor emr. Harboøre og Engberg Menigheder under Ribe Stift. 

(Lolland-Falsters Folketidende 1. april 1919).

Han oplyste selv i 1920 at han siden intet job havde. I Mediestream er en annonce fra april 1921 hvor han søger arbejde "af en eller anden art. (Dog ikke Jordarbejde)". Hans adresse var da Mejlgade 57 o. g. i Århus.

I 1940 blev der opsat en præstetavle i sakristiet i Harboøre Kirke. Den var skænket af pastor A. L. Andreasen og hustru. På tavlen er ikke medtaget pastor Anton Jensen. På Harboøre Kirkes hjemmeside står der at harboøreboerne ikke ønskede at få hans navn på præstetavlen. 

Året efter døde han 1941 som en fysisk og psykisk nedbrudt mand.