Christian 10. havde arvet Frederik 8.s kabinetssekretær siden 1910 Michael Anthonius Krieger hvis opfattelse af det konstitutionelle monarki lå tættest på Frederik 8.s. Selv om han fortsatte til 1936 blev han dog ifølge flere kilder ofte tilsidesat af de mere Christian 10.-tro William Rothe og intendant C. P. M. Hansen. Krieger havde fx flere sammenstød med Christian 10. op til påskekrisen 1920 om den politiske linje.
Hofmarskal, Kammerherre Rothe.
70 Aar.
Hofmarskal, Kammerherre W. Rothe fylder lmorgen 70 Aar.
Kammerherre Rothe begyndte sin Officers-Løbebane i Artilleriet, blev i 1878 Premierløjtnant i Gardehusar-Regimentet og gjorde bl. a. Tjeneste som Adjutant hos Generalinspektøren for Rytteriet. Efter at være bleven Ritmester udnævntes han til Medlem af Remontekommisslonen og fungerede i Aarene 1900-1904 som Adjutant hos daværende Prins Christian. Efter at Kammerherre Rothe i 1904 var traadt ud af Hæren, udnævntes han til Hofchef hos Prins Christian og Prinsesse A1exandrine - fra Vinteren 1906 Kronprinsen og Kronprinsessen - og blev efter Tronskiftet i 1912 Hofmarskal hos Deres Majestæter Kongen og Dronningen.
Kammerherre Rothe er ved sin vennesæle Jævnhed og sin sunde, fordomsfri og redelige Vurdering af Forhold og Mennesker bleven overordentlig afholdt, og baade i hans militære Virksomhed og i de høje Hofcharger, han har beklædt, er hans Arbejdsomhed og overordentlige Pligttroskab med Føje bleven paaskønnet. Til Hs. Maj. Kongen er Kammerherren knyttet ved et personligt Hengivenhedsforhold, der er fæstnet gennem mange Aar.
Kammerherre Rothe er født i Vestindien, hvor hans Fader, Kammerherre L. Rothe, var Viceguvemør; hans Hustru er en Datter af Kammerherre Carl Berling. 70 Aars Dagen imorgen vil sikkert bære Vidne om de venlige Følelser og den Højagtelse, hvormed Kammerherre William Rothe omfattes af alle, med hvem han er kommen i Berøring.
Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 23. februar 1922)
Han var gift med Dagmar Rothe, datter af kammerherre Carl Berling. Social-Demokraten antydede at han på denne måde var kommet ind i den store københavnske bladforretning og øvede en ikke ringe indflydelse bag kulisserne.
I maj 1924 blev Rothe syg først med en heftig forkølelse der udviklede sig til lungebetændelse, hertil stødte en nyresygdom. Hans embedsbolig var på Christiansborg hvor han også døde den 24. oktober 1926. Han havde desuden et værelse på Amalienborg. Det blev bl. a. brugt under påskekrisen 1920.
Dødsfald.
Hofmarskal W. Rothe.
Willy Rothe (tilhøjre) sammen med Kong Haakon.
I en Alder af 74 Aar døde i Gaar Kammerherre, Hofmarskal hos Hs. Maj. Kongen Willy Rothe.
Kammerherre Rothe havde de sidste 3-4 Aar været svagelig og ude af Stand til at varetage sit Embede som Hofmarskal; Døden kommer derfor ikke uventet. Allerede i 1922 maatte Kammerherre Engelbrecht Juel træde til som Hofmarskal, og siden da er det gradvist gaaet tilbage med den gamle Hofmarskals Helbred.
Afdøde havde i en saa lang Aarrække - lige siden 1900 - staaet Kong Christian nær, at det var med Sorg, han forlod den daglige Gerning i Kongens umiddelbare Nærhed, da Sygdommen tvang ham til det. Elskværdig, elegant Hofmand og vel orienteret i en Række Spørgsmnal, som han var, gled han som en Haand i en Handske ind i Hofmarskalembedet. Han forenede i sig Kosmopoliten med den jævne og altid elskværdige danske Hof-Embedsmand, hvortil kom, at han med Aarene kom til at betyde mere og mere for Kongefamilien, hvis Ven og Raadgiver han var. Paa mange Rejser i Ud- og Indland har han ledsaget Majestæterne, der ejheller kunde ønske sig en mere stilfuld Repræsentant end Kammerherre Rothe. Han har med fuldendt Grandezza sin blanktstrøgne Cylinder over Tindingens sølvgrna Stænk, en Smule paa Snur som en Reminicens fra Løjtnantsaarene ved Gardehusarerne. Og der var Adelsmandsstil over ham, naar han med chevalereske Skridt sluttede op bag Kongefamilien.
Ogsaa i Aarhus vil Dødsfaldet vække Vemod. I en Aarrække stod Afdøde gennem en Række Bekendtskaber det aarhusianske Borgerskab nær. Hans Skikkelse var velkendt og ofte set i Byen i den Sommertid, Aarhus var Residensstad. Og altid var han et Højdepunkt af Elskværdighed og Imødekommenhed overfor de Mennesker, der ude paa Marselisborg søgte hans Raad og Bistand eller maaske "tog ham pr. Telefon", hvad han selv, jævn og fordomsfri, som han var i sin Væremaade overfor Offentligheden, ofte selv opfordrede til.
Kammerherre Rothe døde i København
- - -
Afdøde var Søn af Kammerherre, Viceguvernør Louis Rothe og blev født paa Sct. Croix 24. Februar 1852. I 1873 blev han Sekondløjtnant i Artilleriet og 1878 Premierløjtnant ved Gardehusarregimentet. Fra 1883 til 1888 var han Adjutant hos Rytteriets Generalinspektør. I 1893 udnævntes han til Ritmester, og fra 1894-1900 sad han som Medlem af Remontekommissionen.
I 1900 blev R. Adjutant hos Prins Christian, og i 1904 tog han sin Afsked som Ritmester for at tiltræde Embedet som Kronprinsens Hofchef. I 1912 blev han Hofmarskal hos Kongen og Dronningen.
Afdøde var dekoreret med Storkorset nf Dannebrog, Dannebrogsordenens Sølvkors, Erindringsmedaillen samt en lang Række udenlandske Ordener.
(Aarhuus Stifts-Tidende 25 oktober 1926).
Dødsfald. Hofmarskal, Kammerherre William Rothe er Torsdag afgaaet ved Døden i sit 75. Aar.
Et langt og virksomt Liv, hvis Gerning altid blev øvet med Samvittighedsfuldhed og Pligttroskab, er endt.
Kammerherre Rothe var født paa St. Croix, medens Faderen var Viceguvernør. Han gik Officersvejen, og efter at være blevet Ritmester i Gardehusarerne blev han Medlem af Remontekommissionen, hvor han fungerede i en Aarrække indtil 1900, og i denne Egenskab kom han i Berøring med Landmænd og Hesteopdrættere Landet over.
1 1900 begyndte hans Hofvirksomhed, idet han blev Adjutant hos vor nuværende Konge, daværende Prins Christian.
Efter at Kammerherre Rothe i 1904 var traadt ud af Hæren, udnævntes han til Hofchef hos Prins Christian og Prinsesse Alexandrine, og blev efter Tronskiftet i 1912 Hofmarskal hos Kongen og Dronningen, hvilket Embede han beklædte til sin Død.
Kammerherre Rothe efterlader sig sin Hustru, Kammerherreinde Dagmar Rothe, Datter af Kammerherre Carl Berling, samt to Børn, Direktør Frederik Rothe og Lensgrevinde Magna Blücher-Altona.
Han var dekoreret med Dannebrogsordenens Storkors og Sølvkors samt med mange høje, udenlandske Ordener.
(Kjøbenhavns Amts Avis. Konservativt Organ for Gjentofte- og Lyngbykredsen 26. oktober 1926)
Parret havde to børn: direktør Frederik Rothe (som var direktør i Landmandsbanken sammen med Glückstadt) og lensgrevinde Magna Blücher-Altona, gift med lensgreve Gustav Blücher-Altona.
Gravsted på Vestre Kirkegård: Gustav B. F. G. Lensgreve 24.4.1873-17.4.1935. Magna Clara f. Rothe Lensgrevinde 12.6.1881-30.3.1943. Manon Else, Comtesse 22.10.1954-30.7.1969. Foto Erik Nicolaisen Høy (2026).
Frederik Rothe kaldte senere sin far for "Danmarks førende overtjener". Han var medejer af Berlingske Tidende men solgte sin part og gav de fleste penge væk (omkring 1 million kr.). Han ydede en humanitær indsats under krigen og var med til at stifte 4. maj kollegierne.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar