12 juli 2018

Politivennen om mode. (Efterskrift til Politivennen)

Politivennen ivrer med Føie mod 2 naragtige Moder, som man maatte ønske afskaffede, nemlig 1, vore Damers Lommeløshed, da Tørklædet dermed tillige bortkastes, som volder at man ikke snyder Næsen, hvoraf Følgen igjen er, at man maae snøvle istedet for at tale, en Styghed, som har grebet skrækkelig om sig hos Kjønnet; 2, Herrernes Bebuxelse op til Hjertekulen. Over denne vist endnu langt farligere Uskik høre man Forfatteren selv: "Neppe er en hæsligere, latterligere og sin Bruger mere plagende Mode nogensinde bleven opfundet. Hæslig saares det ufordærvede Øje ved disse korteerkorte Veste og uendelige Bux-sække. Lee maae man over den Plage disse Buxer forvolde ved Rygtelsen af et Naturens Krav. De arme karle maae krumme sig jammerligen. - Men de slemme Følger for Sundheden ere ikke at lee ad. En saadan Stilling er unaturlig og usund. End usundere er det, naar som vist ofte er Tilfældet, denne Plage og den store Umage, Tilberedelserne medføre, især hvis man bærer noget om Livet, fraholder fra at følge strax Naturens Forlangende. Hertil kommer, at disse Beenklæder ved at sidde løse og vide om Maven, skille dette vigtige Værksted ved den saa nødvendige Varme."

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 15. maj 1810.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar