Anmeldelse.

I en tid da man hvert øjeblik hører klage på klage over uordener som man mener at et lands, en stads politi burde afhjælpe, som man andet steds og til dels her stadig finder fjernede, uordener som snart slår sig på sundheden og sikkerheden, snart på borgernes velfærd, smag, moral - I en tid da pligtig agtelse for embedet ikke mere medfører blind agtelse for embedsmanden, da den gamle tro: intet vedkommer dig, undtagen din egen husstand, alt offentligt bør du overlade foresatte til ikke blot at råde, men selv at tænke over, har givet rum for en voksende almenånd. På en sådan tid tror et selskab af borgere der forener agt for de bestående indretninger med nidkærhed for disse overholdelse, drøftelse, forbedring, fuldkommengørelse, at gavne ved at udgive, under navn af Politivennen, et ugeblad, hvori undersøgelser af det rette og sande i almindelige og enkelte politianliggender, underretninger om fremmedes indretninger, forslag til forbedringer, angivelser af politisynder mm. (af politiets mænd og imod politi) her i København forenes med efterretninger om politiets forbedringer og mangler i provinsen.

Da den forventende trykkerettens grundlov vist vil tillade den endnu så gavnlige anonymitet, så skal enhver medborgers bidrag blive trykt, når han til os opgiver sit navn og bopæl. Herved tror vi at give mæle til mange krænkedes ret, til mange sårede følelser, at skænke vores medborgere mange gavnlige forslag. Anstændighed, korthed og tydelighed er de egenskaber vi hvad angår til sproget kræver af sådanne bidrag.

Ligesom vi af politiets mænd venter os tak for på så borgerlig en måde at skaffe dem efterretninger, som enten ville koste dem megen møje selv at indhente, eller kun ved de for frie borgere så hadeværdige hemmelige angivelser fås - for tip og forslag som De enten uforandrede kan bruge, eller ved egen tænksomhed forbedre; så håber vi på den anden side, at selv de borgere hvis overtrædelser bladet lægger for dagen, vil lade vores hensigter vederfares ret, og finder at den mand der standser sin medborger på en uret vej, der hindrer ham fra at skade, sker det endog ved et mærkbart tag, er hans sande ven.

Måtte vores bestræbelser vinde den deltagelse målet synes at burde sikre os! Måtte vores medborgere kappes om at blive vores medarbejdere! Oh, da kan det politiblad der 1798 var, synes os en trængende fornødenhed, snart tage afsked fra sunde, sædelige, sikre, almentænkende, almenvirkende borgere!

(Politivennen nr. 1, 1798, s. 1-3. [Estimeret dato: 27. april 1798])