Bør Misdædere tillades at beholde deres Børn hos sig i Fængsler?

En landmand som bor mellem Kalundborg, Holbæk, Ringsted og Sorø, troede at have en begrundet mistanke at noget af hans gods der var stjålet, fandtes hos en kone i samme landsby. Han fandt det endelig i stalden, og bragte konen ved trusler til at bekende at tyven var en omløber som nu sad i hendes stue. Landmanden gik da straks ind og arresterede mennesket. Mens han er i færd med det, ser han sig pudselig angrebet af tyvens fem-årige søn som af alle kræfter og næsten rasende stræbte at forsvare sin far. Dette træk af sønlig kærlighed indtog således landmanden at han tilbød drengen at tage ham til sig. Men drengen blev bestandig ved at ville blive hos faderen, skønt denne blev sat i en af oven nævnte købstæders arrest. Dette skete da, og skønt landmanden anholdt hos byfogeden om at barnet måtte tilstås ham, da han kunne lide det og ville opfostre det skikkeligt, eller også at det i det mindste måtte skilles fra faderen som det ikke kunne lære noget godt af, blev det ham dog ret ud sagt afslået.

Man ønskede dog at vide vores juristers tanker om det. da lovene forbigår tilfældet såvidt anmelderen ved med tavshed.

(Politivennen nr. 9, 1798, Side 139-140. [Estimeret dato: 22. juni 1798])

Redacteurens Anmærkning

Der er formentlig ikke tale om en almindelig bonde, idet han omtaler sig selv som "landmand". Der er snarere tale om en af de købstadsbeboere som var begyndt at slå sig ned på landet, hvilket også mandens resolutte anholdelse peger på.

Artiklen besvares i et meget langt indlæg i nr. 11, 1798, s. 161-170. Denne skribent nuancerer svaret ved bl.a. at komme ind på forbrydelsens karakter.