(Afslutning)
Hvad deres andet ønske om kandidaternes ed for biskopperne angår, da - skønt jeg ikke nægter rimeligheden og grundigheden i dette ønske - frygter jeg for, at den overtroiske præst (for sådanne foregiver De at kende) lige så lidt ville holde denne ed, som en og anden ved det nu flammende tyske lys aufgeklärter prediger holder den embedsed, han for biskoppen aflægger om at prædike den kristelige forsoningslære i forbindelse med kristelig moral. Også her, siger man. er udfundet et slags Reservatio Mentalis.
Nu Deres 3. ønske, jeg istemmer det til fulde med Dem, hr. Politiven! Skaf os engang slige skoleholdere eller skolelærere (hvad de skal kaldes) og løn til dem. Det forstår sig. Og hvilken præst vilde ikke med åben favn modtage, og med bredelig velvillighed omgås slig en medarbejder!
2) Heller ikke var det, som De formoder, trevenhed eller mangel på menneskekærlighed, der i Havnsø lukkede føren for den ihjelfrosne, som måske endnu kunne stået til redning. For dette ville være en ubillig beskyldning mod mængden af denne øs beboere. Hvad var det da?
Men overvejer følgende omstændigheder, så finder man årsagen. a) Mændene i Havnsø anså den forfrosne som fuldstændig død, uden mindste håb om at kunne bringes til live. b) En mand af en naboby var fulgt med dem som bragte den døde. Disse troede derfor, at man havde haft nærmere vej til den anden by, hvor denne mand boede, men ville påvælte dem byrden. c) Ofte møder her ved strandkanten det tilfælde, at påtrængende byers beboere har ulejlighed med opflydte og dødsunkne legemer. Og denne ulejlighed med budskikkelser til amtmand, birkedommer og læge, med disse befordring, med forhører, syns- og obduktionsforretninger, med urolighed i huset, med begravelsens besørgelse etc. er ofte ikke lille. For sådant et lig anså man den ihjelfrosne. d) Ved sådan lejlighed er folk på egnen, ja endog langvejs fra, nysgerrige. Alle bekendte besøger byen for at erfare omstændighederne. Efter den her til lands herskende hospitalitet, koster det undertiden byens beboere en del for at beværte disse, og nu mærker man, at denne by kun er lille! En mand i en by af 12 gårde, har ved denne lejlighed fortalt mig, at de besøg, han ved sådan lejlighed engang havde haft, kostede ham over 5 rigsdaler. e) Endnu kommer en omstændighed til, nemlig disse bymænds misforståelse af deres fæstebreve, som ganske vist ikke forbyder dem kærlighedsgerninger, men at huse fremmede, som er uden pas, og at blande sig i fremmede, dem uvedkommende, handler.
Jeg tror herved vel ikke til fulde at have undskyldt mine 4 sognemænd, men dog sandfærdigt at have sat deres urigtige og uforsigtige forhold i et mindre forhadt lys.Hvad deres 3. ønske angår hr. Politiven! at den som reddede et menneskes liv, måtte nyde udmærket hæder, skattefrihed etc, mon da ikke mangt et menneskes liv ville synes at komme i fare og blive reddet, for at tilvende den foregivne redningsmand fordel.Tillad mig endnu at sige Dem, hr. Politiven! at hvad angår den formente forkyndelse ved at bringe en skindød til live, da er vi her til lands endnu ikke kommet så vidt, som en del af vores modefilosoffer, der synes for fuldt alvor at forsvare dette paradoks.
Sluttelig forener jeg mig med dem i det forslag, at anvisning og anordning overalt, især ved strandsiderne, trykt måtte uddeles til enhver beboer - (lad dem betale hver et par skilling derfor) angående omgangsmåden ved at bringe skindød til live. Jeg har engang villet gøre en vis høj øvrighedsperson, som måske kunne have udvirket noget sådant, opmærksom derpå. Men hørte intet videre dertil.
Af en så fordomsfri, tænkende og gavnelysten mand, som De, hr. Politiven! håber jeg, at de lader dette indrykke i deres blade, og at det ikke, efter vor tids skik, ledsages af bidende bemærkninger mod forfatteren, fordi han er præst.
Gunslev, d. 26. marts 1800
Blicher
Sognepræst til Gunslev og provst til herredet
(Politivennen, Hæfte 8, nr. 104, den 19. april 1800, s. 1649-1653)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar