En Tildragelse ved Nørreports Vagt

Skærtorsdag den 10. april d.å. om eftermiddagen kl. kvart i to, kom en del mennesker ved Nørreport for at gå ud af samme. Men fandt til deres forundring at porten allerede var lukket. En del henvendte sig til portbetjenten ved den yderste stakitport og bad ham lukke dem ud. Han vægrede sig derved og sagde, at den vagthavende officer havde befalet ham at lukke. Nogle henvendte sig til bemeldte officer og bad ham, da kl. endnu ikke var 2, at lade dem komme ud af porten. Han svarede blot: Der var låst af, og De kan anklage mig. Hvorpå man henvendte sig til guvernøren, og først da begyndte klokkerne at ringe 2. Guvernøren troede sig ikke bemyndiget til at lade porten igen oplukke siden den engang var lukket. Men var villig til at lade sagen undersøge, når herom blev indgivet skriftlig klage.

Da vedkommende forfejlede deres hensigt at komme ud af porten til den af dem bestemte tid, finder de en anledning til at indgive klage, som ville forvolde dem og andre tidsspilde. Men tror sig pligtige til at bekendtgøre dette, før andre, der havde nødvendige ærinder ud af porten om helligdagene, kunne indfinde sig der, forinden den posthavende soldat behageligt afløstes, og derved undgå den ubehagelighed at vende tilbage. I øvrigt synes det ikke urimeligt, at de øvrige porte, således som Vesterport, stod åbne under prædiken. Hvilket vist ikke ville forhindre kirkesøgningen.

(Politivennen Hæfte 8, nr. 104, den 19. april 1800, s. 1654-1655)