Hvad er den egentlige årsag til at Kongens Have for dem som ønsker at spadsere om formiddagen, må åbnes af en karl. I stedet for som om eftermiddagen at stå åben. Jeg tror vel at denne karl ikke modtager drikkepenge for oplukningen, eller i det mindste ikke kræver dem, imidlertid ved jeg dog at fremmede har troet at de har været nødt til at betale for det. Undertiden er denne karl heller ikke så hurtig til at lukke op som man kunne forlange. Da den eneste årsag til denne lukning om formiddagen, og altså til at et menneske her spilder sin kostbare tid, formodentlig er frygt for at der på denne tid af dagen da der ikke er folkerigt i haven, måtte kunne stjæles et og andet, så måtte man ønske at det menneske der kan bestille andet end stå skildvagt, måtte afløses af dem der ikke skal bestille andet. En soldat ville spilde mindre tid og passe lige så godt på tyvene.
(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 108. 17. maj 1800, s 1721-22)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar