For ingen er disse hunde nyttige, undtagen for deres kompagnichef, dvs pladsens nattevagt. Han kan begå utroskaber til sin fordel da hverken hans herre eller andre personlig tør forhøre sig om hans opførsel. Han kan stage stilpenge for at lukke hundene inde når et eller andet skal transporteres fra eller til de ved pladsen liggende skibe. Han kan når intet andet er at foretage eller fortjene, sove så rolig og godt som hans trang til hvile og hans livs beskaffenhed tillader. Derimod ifald han ingen hunde havde hos sig, kunne hans herre efterse hans troskab og årvågenhed når han lystede og med det samme forebygge både egen og andres skade. Så blev også ingen bidt af disse hunde og hvor let kan det dog ikke ske, især når der ligger fremmede skibe ved en sådan plads hvis mandskab er ukyndige om den fare der er ved nattetider for sådanne hundes skyld, og om de så vidste at disse eksisterede dog ikke vidste til hvilken tid de om morgenen blev lukket inde. Hvilket tid vel også for det meste bror på nattevagtens dorskhed, vel også undertiden på hans luner.
At tyveri kan finde sted, disse hunde uagtet, har jeg vist. Vil nu nogen indvende at hunde er nødvendige på en plads for at afværge indbrud, så svares: lad nattevagten have en stærk og glubsk hund, lad denne stå bundet ved hans hytte, så at han når sådant skulle indtræffe, kan løse den og lad så den plads der holder 4, 5 til 6 hunde holde en vagt mere! Jeg tror ikke det vil koste ejeren mere, og det er jo desuden hans pligt mere at sørge for at en fattig mand får brød end at underholde mange unyttige stærkædende hunde. Allerhelst da disse lige så let angriber den uskyldige som den skyldige, da de ikke er skikket til at anstille undersøgelse.
For nogle år siden blev en styrmand meget ilde tilredt af hundene på en plads da han om natten var stået op for at lade sit vand, og jeg har hørt at en dreng lige så uskyldig er kommet til skade ved tranbrænderiets hunde da han troede at det lige såvel var dag på pladsen som på skibet, men hundene var endnu ikke lukket inde. Endelig er disse hunde skadelige i eventuelt ildsvåde. Når der om nattetider opstår ild på en plads og nattevagten sover, hvad så? Mærker beboerne i huset ikke at der er ild, kan de jo foruden den skade ilden ellers gør, blive indebrændt. Og hvis de mærker det, men ikke hører noget til pladsens vagt, eller kunne ved råb og skrig vække ham, tør de ikke gå ud for at søge om hjælp da det ene såvel som det andet er forbundet med livsfare, og hvis nu nattevagten vågner, men dels af egen forvirring, dels ved hundenes urolighed og adspredelse ikke kan få dem samlet og indelukket, hvem tør da nærme sig for at slukke ilden, og hvem kan med rimelighed tvinge nogen til det?
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 119. 2 August 1800, s 1897-1900)
At tyveri kan finde sted, disse hunde uagtet, har jeg vist. Vil nu nogen indvende at hunde er nødvendige på en plads for at afværge indbrud, så svares: lad nattevagten have en stærk og glubsk hund, lad denne stå bundet ved hans hytte, så at han når sådant skulle indtræffe, kan løse den og lad så den plads der holder 4, 5 til 6 hunde holde en vagt mere! Jeg tror ikke det vil koste ejeren mere, og det er jo desuden hans pligt mere at sørge for at en fattig mand får brød end at underholde mange unyttige stærkædende hunde. Allerhelst da disse lige så let angriber den uskyldige som den skyldige, da de ikke er skikket til at anstille undersøgelse.
For nogle år siden blev en styrmand meget ilde tilredt af hundene på en plads da han om natten var stået op for at lade sit vand, og jeg har hørt at en dreng lige så uskyldig er kommet til skade ved tranbrænderiets hunde da han troede at det lige såvel var dag på pladsen som på skibet, men hundene var endnu ikke lukket inde. Endelig er disse hunde skadelige i eventuelt ildsvåde. Når der om nattetider opstår ild på en plads og nattevagten sover, hvad så? Mærker beboerne i huset ikke at der er ild, kan de jo foruden den skade ilden ellers gør, blive indebrændt. Og hvis de mærker det, men ikke hører noget til pladsens vagt, eller kunne ved råb og skrig vække ham, tør de ikke gå ud for at søge om hjælp da det ene såvel som det andet er forbundet med livsfare, og hvis nu nattevagten vågner, men dels af egen forvirring, dels ved hundenes urolighed og adspredelse ikke kan få dem samlet og indelukket, hvem tør da nærme sig for at slukke ilden, og hvem kan med rimelighed tvinge nogen til det?
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 119. 2 August 1800, s 1897-1900)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar