Uordner i Anledning af Kongens Fødselsdag.

(Fortsat)

Der lod sig vel tænke adskillige midler til at forebygge nogenledes så mange personers indtrængelse der ikke egentlig er af dem ballet er bestemt for. Men alle disse forebyggelsesmåder ville have deres ulejligheder, og dog ingen fuldkommen virkning. Ikke heller er det vel bevisligt at blot uberettigede *) laver optøjer.

Det ønskeligste var derfor at vores konges fødselsdag højtideligholdtes ved værdigere fester end et balpare der hverken kan more den sædelige eller hædre den gode fyrste.

Et ny teaterstykke er allerede nok til at afstedkomme den afskyeligste uorden med trængsel og slagsmål mellem billetsøgerne og med uhyre fordel eller prygl for billetprangerne. Dette vil altid blive så, så længe et publikum der har fået en rivende hunger efter teaterfornøjelser, og er stort nok til at underholde tre teatre, kun har et. Opføres dette nye stykke i anledning af kongens fødselsdag, så vil dette fordoble uordenernes størrelse og mængde fordi der undertiden forefalder epiloger, prologer eller andet usædvanligt, og endelig fordi dragterne i stykket plejer at være nye og kostbare. En ting som den største del af vores teaterpublikum har mere forstand på end stykkets eget værd der sjældent er stort. 

Med mishag erfarer vist vores gode konge, hvert år, at hans fødselsdag også ved Komediehuset skal frembringe så mange skændige optøjer at mange stakkels sjover, soldat, o. fl. fl. skal fra den datere et fordærvet helbred eller forbankede lemmer. Med inderlig mishag ser den gode borger disse optrin. Med ængstelighed ser han hvert år en ny kamp i møde mellem politiet og mængden, og hvad han endnu mere gruer for, mellem militæret og hvad der til dels er, men alt sammen kalder sig borgere.

Et udøvende politi der uden at bruge strengere midler end den højeste nødvendighed fordrer, adspreder en urolig stimmel der hævder orden med den værdighed, smidighed og kraft der virker så overbevisende endog hos det mest rå menneske, et sådant udøvende politi er et uskaterligt gode. Men det ordnende politi, politiken om man vil, kan endnu gøre mere, kan dræbe sæden til sammenløb. Og det bør den, for at ikke det udøvende politi ved idelig brug imod folket, skal tabe det imponerende som kun det nye eller sjældne besidder. For at årsagerne til opløbet, ifald dette endda sker, kan have desto mindre skin af ret og altså snarere bortjage end tillokke enhver fornuftig indbygger, for endelig det tilsyneladende kraftigste, men efter min overbevisning skadeligste middel til at holde styr, det militæres medvirkning, kan undværes.

(Fortsættes)

*) Skulle der holdes strengt over at uvedkommende blev ude, så måtte der ikke når der er afspist, være så godt som åben indgang for alle og enhver. Det fortjener også at advares imod hvis der oftere holdes balpare, at karlene går på gangene der vrimler af mennesker, med uhyre store kedler fulde af kogende vand, hvorved så let kunne ske ubehageligheder da personer der ingen for kunne begå så store uordner ikke kan være for gode til at løbe karlene på armen.

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 95, den 15 Februar 1800, s 1512-1515)