07 september 2014

Angaaende Bomber.

Som den der selv har været med i krigen og kender både dens rædsler og de
derimod brugte forholdsregler, ønsker jeg at give alle de af mine medborgere der frygter for bomber, eller hvis huse kunne være udsat for dem, den kundskab jeg har om dem. I enhver bombe er et hul af en halvtredjemarks størrelse, hvori bliver sat et brandrør med en fængende masse der suser som det drengene kalder en troldkælling. Dette rør kan man ved at anvende magt rive ud og derved allerbedst dræbe bomben. At kvæle brandrøret med vand eller klæder lader sig også gøre, men det første er mere sikkert.

I Lille, en stad som er omtrent så stor som København, blev stenbroerne da man frygtede for et bombardement, brækket op og grunden hakket løs for at bomberne ved at falde deri enten kunne kvæles eller i det mindste ikke gøre skade ved at slå brostenene itu.

I øvrigt er det min glæde at bevidne Københavns indbyggere den største højagtelse for den uforsagthed hvormed de belaver sig på at udholde det angreb man truer dem med. Men genkender efterkommerne af de københavnere som i forrige århundrede trodsede Karl Gustavs bomber. Man ser at borgerne er de krigere værd der fægtede før dem den 2. april.

Besony
Typograf.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 154, 4 April 1801, s. 2453-2455)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar