Spørgsmaal.

Vores yndede digtere kappes om at opmuntre vores brave stridsbrødre med danske krigssange. Mon det ikke også var godt om der blev skrevet krigssange på tysk til at opmuntre vores holstenske brødre som fægter her hos os? Ja mon det ikke var nyttigt selv i provinsernes mundarter at give deres krigere opmuntrende sange?

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 154, 4 April 1801, s. 2455)

Slaget på Reden. Efter Schultz: Den danske marines historie, bd. 2

Redacteurens Tilføjelse.

I hvert fald var mytedannelsen efter Slaget på Reden allerede i gang ganske få dage efter, som det vil fremgå fx af Helsingøers Kongelig privilegerede inden- og udenlandske Efterretninger, 7. april 1801 (i uddrag):

...Selv vore Fiender maa beundre det Mod, den Standhaftighed og Modstand mod en i Magt saa overlegen Fiende. Man skriver derfra, at en overkirurgus, som med en Underkirurgus og 8 Saarede, bleve reddede af en engelsk Baad, fra Dannebroge, før denne sprang, og bragte om Bord paa Admiralskibet, skal paa dette have talt over 200 Døde, hørt megen Hylen, og seet Forfærdelsen malet paa alles Ansigter. Admiralskibet saae formedelst Huller ud som et Dambræt, saavelsom en Fregat hvorhen de bleve bragte, hvor de hjalp at forbinde de danske og engelske saarede, den gandske Nat. De bleve honet begiegnede og beværtede. Den følgende Fredag blev han og Kollega igien bragt til Admiral Skibet, hvor dem blev gjort Tilbud at gaae i engelsk Tjeneste, som de afslog. Overkirurgen, som var gift og havde en Deel Børn, fik Tilladelse at gaae i Land i Løverdags med de Saarede, men den anden blev holdt tilbage. Han skal have hørt, nogle Engelske udladt sig med, at de havde været i 23 Fægtninger, og ingenstæds fundet saa kraftig og saa mordisk en Modstand, som her, og selv engelske Chefer skulle have undret over at saa faa Skibe kunde forsvare sig saa længe. 4 eng. Skibs Chefer skulle være saarede, og de fleste af deres Skibe saaledes tilredte, at mange af dem kunde neppe blive brugbare igien. En Deel af de danske Fangne eller Saarede paa et af de Skibe, som ikke længer kunde forsvares, og blev taget i Besiddelsen af Fienden, skulle have været Vidne til, at en engelsk Matros, som kom med om Bord, skal ved at see de mange Døde, have sagt paa Dansk: "Gud forlade mig!" og derpaa med en Pistol for Brystet, skudt sig selv. De engelske skulle have over 2000 Dræbte og Saarede. De vove vel neppe noget nyt Forsøg, skønt Adm. Nelson har efter Fægtningen samme Dag sendt en parlamentær i Land og forlangt. 1) at de danske skulde træde fra den nordiske Konvention. 2) tillade ham, at faae sine Skibe reparerede, og 3) modtage hans Saarede til Helbredelse. Men vor ædle Kronprinds afslog de 2 første Punkter med det Svar, at Danmark havde endnu Mod og Kraft til at forsvare sig og sin Selvstændighed, men hvad den sidste angik, saa kunde Adm. Nelson vente, at Danmark vilde altid vise Menneskelighed med sine Fiender. Adm. Nelson kom selv siden i Land, spiste paa Palaset, og efter Spisning havde Audience hos Kromprindsen, hos hvem Stadsraadet, og de allierede Magters Gesandtere vare nærværende. En Stilstand blev sluttet paa 3 Dage. 

Samme avis berettede i følgende numre om at admiral Parker var død, at Nelsons skib var sunket, at englænderne havde afbrændt deres døde på et skib. Admiral Hyde Parker døde først i 1807. Og The Elephant var ikke sunket, men fortsatte som krigsskib i flere årtier. I 1818 noget reduceret, og først ophugget i 1830.