Om Rakkerkulen.

Den så almindelig yndede promenade fra Kastellet forbi konferensråd Classens Have til gamle og nye Øster Kalkfabrik, den eneste promenade hovedstaden har langs havet og Reden har den ubehagelighed at man passerer forbi ådselskulen hvor der i denne hede tid henlægges en usædvanlig mængde af flåede og uflåede hunde. Alle i en bunke uden at blive nedgravet, hvilket forårsager en så gennemtrængende stank at alt i nærheden må flygte med afsky. Det medicinske kollegium må overlades at bedømme hvorvidt det kan skade de der bor deromkring. Hvoraf nogle huse kun ligger 2 til 300 skridt derfra. Lugten kan fornemmes over 2.000 skridt derfra, og i min have cirka 400 skridt fra kulen, kan lugten efter 3 dages forkøb endnu fornemmes når man berører planter eller træer. Dette må jeg tillige anmærke at for nogle år siden da ådsler af heste blev henlagte, indfandt sig store flokke af ravne og krager, men bliver nu en enkelt ved stanken lokket til, flygter den straks uden at berøre noget, hvilket man temmelig sikkert antager som bevis at ådsler af hunde må være ulige giftigere end af heste eller hornkvæg. Dem man dog iblandt alle kultiverede nationer søger at skjule i jorden hvor det er muligt. Og hvor let er dette her gørligt når natmanden fulgte den ordre som efter sigende skal være ham givet af magistraten. Dette har jeg som en ven af mennesker og sundhed ikke kunnet undlade at gøre de ansvarlige opmærksomme på.

Den 21. august 1801
J. Karlebye.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 180, 3 October 1801, s. 2877-2879)