En gotisk Uskik som truer Residensstaden

Karnapper var en af fortidens smagløse udsmykninger, og tilmed en anmasselse, som kun det endnu såre ufuldkomne politi og den endnu dybt slumrende følelse af lighed kunne holde til gode. At man derimod nu ser dem dagligdags opstå både ved butikker og beboelsesrum kan man på ingen måde få til at rime med tiden og smagen. Det er klart at den, der bygger en karnap, fornærmer sine naboer, mens han skænder sit hus. Dersom der ingen lov er imod det, som man dog mener, så håber man, at både stadskonduktøren, Magistraten og enhver som der har med smag og ret at gøre, vil gøre sit for at få sådan en lov vedtaget, før vi ganske er hensunkne i det gammeldags arkitekturbarbari igen.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2698-2699)