01 oktober 2014

Et Spørgsmaal til Bedste for dem, som torve Tørv eller Brænde.

Har skillingsmanden på Nørrebro eller på nogen bro her til staden, lov til foruden sin skilling at kræve eller uopfordret at modtage 6 tørv af hvert tørvelæs og 1 stykke brænde af hvert brændelæs? Man tror at han ikke har lov til det, og gør sig den slutning af det at de som har mod til at modsætte sig denne afgift, er blevet fritaget for den. Man tror at selv om misbrug er gammel og indført før den nuværende betjents tid, og denne altså ikke har frembragt den, bør han dog ikke tåle den eller se gennem fingre dermed hvor fordelagtig den end kan være.

Bønderne er ellers så vant til denne udgift at man ser dem for ikke at forrykke deres læs, at have de omtalte seks tørv på en snor færdige til skillingsmanden.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 193, 2. januar 1802, s. 3076-3077)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar