01 oktober 2014

Om Tranbrænderiet

Blandt en hel del indretninger her i byen som sætter den tænkende i en ubehagelig forundring, er et stort tranbrænderianlæg inden for byens volde, ja tæt på dens midte, højst mærkeligt.

Den væmmelige stank fra denne tranfabrik, der i det mindste efter indsenderens mening overgår i ækelhed og usundhed al anden stank, forpester derfor altid, alt efter hvordan vinden blæser, noget af byen. Og da sydvestenvinden ikke er sjælden, så har Amalienborg meget ofte den ubehagelighed at være opfyldt med disse slemme dampe.

Hvor usund denne stank er, kan man læse i hver forbedringshuslems gustne ansigt. Indsenderen har kun en gang beset dette så besynderligt benævnte fængsel. Men den utålelige transtank han indtog der i en times tid (man ved at lemmernes uld er indsmurt i tran), gjorde ham dårlig i flere timer. Og en af hans venner, som var med og som på loftet åbnede en sidelem på et af de udgående aftræksrør som får fra stuerne op over taget, faldt om af den pludselige virkning af den i aftræksrøret samlede og stærkt opstigende stank.

Selv Hamborg, som ellers ikke er berømt for sin renlighed, har sit trankogeri uden for byen, ved Elbbredden neden for Hamborger Berg så byen kun under en vindretning er plaget med stanken.

Vel muligt at en konstitution bedre end en anden kan udholde transtank, men at mange lider usigeligt derved er sandt, og hvorfor skal disse lide?

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 193, 2. januar 1802, s. 3073-3075)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar