For nogen tid siden stod jeg fadder i tysk kirke, og da jeg med mandfokene som sædvanlig var kommet før fruentimmerfadderne, stod vi for at modtage dem, da vejret var godt, uden for kirkedøren. Men hvor forskrækket blev jeg ikke da nu damerne kom. Idet vognen svingede ind af porten på kirkemuren stødte kuske hovedet mod den jernstang som går tværs over fra pille til pille, og så lavt at ingen kusk sidder på lavt på en karetbuk, han må jo bukke sig. Til lykke havde denne en god kuskehat på og han slap med at den faldt af. De som kom efter, så eksemplet. På dette og flere steder i byen var at ønske at disse tværstænger sad højere eller fik en bueformet dannelse som kunne give fri underkørsel under dem.
(Politivennen. Hefte 19. Nr. 250, 5. Februar 1803, s. 3988)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar