Da anmelderen den 5. dennes lidt efter kl. 5 om aftenen på fortovet gik forbi kælderen nr. 230 i Frederiksberggade, kastede et fruentimmer nedenfor trappen en del fejeskarn lige på halsen således at ikke alene mine klæder, men endogså kroppen selv måtte lidt derunder. Og kun med megen møje fik jeg klæderne næste dag således rensede at jeg uden undseelse endnu kunne bruge dem. Overbevist at det i en by som denne umuligt kan være tilladt at kaste urenlighed fra husene - da man jo intet øjeblik er sikker for at mishandle de forbigående - finder jeg desuden sådan uorden dobbelt utilgivelig fordi den pågældende ved sådan en behandling let kan blive nødt til at bekoste en ny klædning i stedet for den ødelagt, eller i det mindste om han ikke er i stand til at udrede den for de fleste betydelige sum som hertil kræves - må lade sig nøje med sine mulige ringere klæder som hidtil slap for lignende overfald. For ikke at tale om hvor højst ubehagelig sådant et tilfælde er om man på samme tid skulle til selskab eller dog på sådanne steder hvor man ikke kan være ligegyldig ved ethvert udvortes. Anmelderen håber derfor af ovennævnte kælders beboer at han for eftertiden søger at forebygge sådan uforsigtighed.
Regensen den 11. februar 1803
A. S. Sabro. Student.
(Politivennen. Hefte 20. Nr. 251, 12. februar 1803, [Fejlagtigt angivet som 250, 5. februar]. 4004-4005)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar