(Efter indsendt)
Da det har sket at folk som bor langt fra Addressekontoret (og dette er tilfældet med de fleste, fordi dette kontor ligger på et så afsides og såre upassende sted), har indsendt avertissementer om eftermiddagen omtrent kl. 6 1/4 og buddene er blevet bortvist med dem af kontorfolkene i en ikke alt for høflig tone, som for sent indleveret, så spørges: Hvor længe kan avertissementer til Addresseavisen daglig indleveres til modtagelse? Offentlig underretning herom ville spare både tid og mange forgæves trin. Måske var det godt, at denne efterretning stod enten ved titlen eller bag ved, hvor redaktøren nævnes.
(Politivennen nr. 433, 9. august 1806, side 6883-6884)
Adresseavisens ejendom (Før og Nu, 1917)
Redacteurens Anmærkning.
Adresseavisen blev til tider brugt til andet end annoncer. Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 69, 27. juli 1804, side 1087-90 berettede om ondsindede annoncer under overskriften: "Satiriske Avertissementer" (artiklen i udvalg):Der existerer neppe noget periodisk Skrivt, hvori Folk oftere ere blevne satiriserede end i denne Avis. Hvorledes dette gaaer til, skal strax forklares.
Der foregaaer tusinde Ting i det menneskelige Liv, formedelst hvilke det ene Menneske ønsker en lille Hævn over det andet ...Satiren er et af de Midler, som koste intet og som næsten enhver troer sig istand til at betjene sig af. Den, som altsaa ikke kan hævne sig paa nogen anden Maade, lader ikke sjelden indrykke et Avertissement i Adresseavisen, hvis satiriske Braad ofte kun Modstanderen føler ... Saaledes var der for ikke længe siden et Menneske, som var kommen i Uenighed med et Fruentimmer, han agtede at knytte Hymens Baand med. For at hævne sig, lod han indføre følgende skammelige Avertissment:
"I ** Strædet No. ** er en veltilreden Hoppe tilkjøbs, som staaer for Skud."
En anden lod ligeledes, for at hævne sig paa et Fruentimmer, falbyde i Avisen fra det Sted, hvor hun boede, en Papegøie med couleurede Rumpefjer og en couleuret Top. Man stormede nu løs paa disse stakkels Fruentimmer for at tage Hoppen og Papegøien en Øiesyn. En tredie Person lod for kort siden falbyde Caffebønner fra et Sted i Adelgaden for 28 sk. Punder. Denne nu usædvanlig billige Priis trak naturligviis en stor Mængde Mennesker hen til Huset, og disse pukkede og støiede, fordi man havde faaet dem til at løbe April.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar