Anke over en Dansebod der forstyrrer Husfreden

Undertegnede skomagermester Bierregaard, som bor i kælderen på hjørnet af Antonigade og Kristen Bernikows Gade, er (som også de øvrige husbeboere) særdeles forulempede af en dansebod. Min kone er i nat den 7. august blevet forløst med tvillinger, og jeg har et barn der endnu ikke er et år gammelt. Jeg har altså tre børn under et år og tillige en syg barselskone, som behøver i det mindste nattero, som hun på ingen måde kan nyde, da der endog i forrige nat blev danset, svirret og sværmet hele natten i stuen over den kælder hvor jeg bor.

For min svage kone og børns skyld anmeldes dette, i håb om at enten værten eller hvis han ikke vil, da den som kan, i tide vil råde bod på denne uorden, da det ellers muligvis kan koste min svage kones og børns liv, da hun som en fattig kone selv ammer børnene.

Peder Bierregaard

(Politivennen nr. 433, 9. august 1806, side  6882-6883)

Redacteurens Anmærkning.

Om skomager Bjerregaards ejendom skev Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende 15. juli 1829 følgende:

Tirsdagen den 30te Juni, om aftenen, udbrød en høist farlig Ildsvaade i det Skoemagermester Bjerregaard tilhørende Huus No. 217 i Christenbernicovstræde. Ilden udbrød i den af en Marchandiser beboede Kjelder, og der er al Grund til at formode, at den, forinden Anskrig fandt Sted, allerede havde varet noget; men den blev først synlig Kl. 9 1/4, da den pludselig udbrød igjennem Taget, hvortil den, - ifølge nøiere Undersøgelse - har funden Veien ad en liden Kjøkkentrappe, der støder ind imod Naboebygningen, hvor Hr. Bogtrykker Møller boer, og her antændte en Deel af Gavlen. Af det først antændte Huses øverste, gebrokne Etage brændte de fem Fag aldeles. Til al Lykke havde den stærke Blæst, som om Dagen havde hersket, mod Aften lagt sig; ellers vilde det hele, saa tæt og fornemmelig med Bindingsværks-Huse bebyggede District imellem Christenbernikovstræde og Grønnegade have svævet i den største Fare. Huset, hvori Ilden opkom, er fem Etager høit, foruden Kjelder, og Flammerne, der sloge ud fra Tagværket, gave saaledes Branden et høist frygteligt  Udseende. Et, Hr. Urtekræmmer Ølste tilhørende Pakhuus og tvende Bogtrykkerier, tilhørende Dhrr. Nissen og Møller, vare omspændte af Luerne, men bleve dog reddede, hvorimod den førstnævnte Bogtrykker mistede alt sit Indboe. I det Hele fortjener vort fortræffelige Brandcorpses raske og kraftige Anstrengelser, ved hvilke Ilden inden faa Timers forløb var dæmpet, ogsaa ved denne Leilighed den største Roes. Beklageligt er det, at et af Corpsets Individer, en Tømmersvend, der er en talrig Families Forsørger, under den ufortrødne Udøvelse af sin Kaldspligt, er bleven meget farligt qvæstet, og maatte bringes paa Hospitalet; dog haaber man, at hans Liv vil kunne reddes.

Nr. 217 eksisterer ikke længere. Indtil 1902 svarede det til nr. 6, men blev herefter udlagt til offentlig gade. Den lå overfor udløbet af Antonigade.