Umenneskelighed af en Vognmand.

Den 1. september d. å. om morgenen kl. 5 blev jeg kaldt til en fattig arbejdskarl i Lille Grønnegade so ved et uforsigtigt fald fra 2. sal havde forslået sig betydeligt. For så snar som muligt at kunne få denne ulykkelige transporteret til hospitalet, henvendte jeg mig til en ikke langt derfra boende vognmand med forlangende at han mod betaling af mig, ville udleje en vogn med halm for at køre den syge på. efter megen vægring og gniden i øjnene (uagtet han stod i sin gård og følgelig ikke kunne antages for en halvsovende) bragte jeg manden ved alvorlige forestillinger dertil at han tilstod mig en vogn. Men da der endnu skulle halm og hestedækkener til, fandt han dette for besværligt, og gav sit endelige afgørende svar: at han ikke ville. Med tillæg at jeg måtte henholde mig til en anden. den at anse ham værdig til videre samtale, henvendte jeg mig til kontoret på Frederiks Hospital hvor der, til re for vedkommende, blev føjet øjeblikkelig anstalt for at den lidende blev båret til stiftelsen. - Da jeg før i et af mine første studieår har oppebåret meget godt i nævnte vognmands hus, hvorfor jeg endnu med erkendtlighed takker hans fromme agtværdige kone, vil jeg ikke nævne hans navn, men alene endnu engang have ham formanet til for fremtiden at vise mere menneskelighed mod sine lidende medborgere

M. M. Rønne.
Kandidatus Kiriurgiæ. Store Kongensgade nr. 261.

(Politivennen nr. 437, 6. september 1806, side 6945-6947)