Om Rotter og Rottejægere.

Hr. udgiver!

Man bliver ofte taget ved næsen af en eller anden charlatan, mange skammer sig derved og tier derover. Men dersom sådant offentliggjordes, ville flere tage sig i agt og bedragerier ville derved få mindre spillerum. En passage som er hændt mig, vil jeg her fremsætte da det måske kan have sin nytte at den bliver offentlig bekendtgjort.

For nogen tid siden kom en mand til mig og gjorde mig det tilbud at ville for en vis betaling befri min gård fra rotter, som er til stor plage for såvel jeg som mine naboer. Han foreviste mig et trykt patent hvorpå der stod: N.N. som forsikrer at kunne med en salve fordrive alle de i husene værende skadelige dyr, såsom rotter, mus og væggelus, samt på agrene og i haverne skadelige muldvarpe. Til bevis for sin duelighed har han såvel indenlandske som udenlandske anbefalinger. En portion af hans salve: for rotter og mus koster 1 rigsbankdaler, for væggelus 1 rigsbankdaler, for muldvarpe 1 rigsbankdaler. Jeg blev enig med manden, han foretog sine operationer og jeg købte 3 portioner af hans salve. Men straks efter kom rotterne igen lige så fuldtallige som før, og da de ikke syntes at have respekt for salven, lod jeg den henstå ubrugt.

Kort efter kommer en anden som foregiver at have købt sin kundskab og privilegium af den første, og tilbyder sin tjeneste. Men da jeg en gang have følt mig skuffet, ville jeg ikke entrere med ham. Dog, da han vedblev at påstå at han virkelig kunne fordrive rotterne, tilbød jeg ham at han måtte gøre en prøve, og når denne svarede til forventningen, skulle jeg betale ham for ulejligheden. Han smurte nu en salve på nogle papirsumper og lagde disse på de steder hvor rotterne havde deres gang. Men det var så langt fra at rotterne lod sig fordrive derved, at de natten derpå indfandt sig i en endnu større mængde, hvilket kunne spores af de ny oprodede huller i gulvene. Imidlertid påstod min rottejæger at hans middel var virksomt og han bestyrkedes heri ved at få øje på en død rotte som lå i gården, men som ikke var faldet for hans salve, for mine folk havde slået den ihjel. Jeg udlovede derfor 1 rigsbankdaler til den af mine folk der kunne skaffe mig en levende rotte. De bragte mig en dagen efter. Jeg satte den i et bur og har nu i 3 dage ikke givet den anden føde end rottefangerens salve hvorved den befinder sig munter og i bedste velgående. Måtte denne bekendtgørelse tjene til at en del af mine medborgere ville blive forsigtigere og ikke så let sætte lid til enhver der sælger Arkana og virksomme midler mod alskens ting, så skal de penge denne erfaring har kostet mig, anses for vel anvendte.

En gårdejer på Nørrebro.

(Politivennen nr. 268. Løverdagen den 17de Februarii 1821, s. 4320-4323).