I de såkaldte bedre restaurationer her i København er det kommet på mode at nægte gæsterne øl til deres mad, hvorved disse af tørst er nødsaget til at drikke vin. I anledning af det spørger man: Hvorvidt kan en restauratør nægte sine gæster en af landets egne drikkevarer udleveret ved måltiderne, og hvorvidt tillader borgerbreve en sådan frihed, da disse borgerbreve dog formodentlig mere må være indrettet på samfundets convenience end restauratørernes berigelse, nemlig med god sund føde, tillige at forene gode sunde drikkevarer?
"Hvorvidt kan en restauratør nægte sine gæster en af landets egne drikkevarer udleveret ved måltiderne?" (I mutter Pätges bliver der dog tilsyneladende både serveret øl og vin. Væggen, Københavns Museum).
Da indsenderen heraf ikke er så indviet i borgerskabsrettighederne at han fuldt ud ved om han kan kræve ølsorter leveret i restaurationerne, så er det spørgsmål fremsat til en mere kyndig besvarelse. Har en restauratør ret til at nægte hvad de fleste mennesker ønsker til deres middagsmåltider - et glas godt øl - så må samfundet ønske en sådan for det hele skadelig rettighed afskaffet. Har han det ikke, så er det vedkommendes pligt at påse samfundets rettigheder overholdt, da enhver som nødes til at søge offentlige restaurationer kan udpege steder hvor denne uskik i lang tid har været herskende, da den enkelte ikke kan eller bør indlade sig i private stridigheder. Så meget desto mere som det aldeles er restauratørernes fordel at vedblive deres engang indførte besynderlige beværtningsmåde.
(Politivennen nr. 424. Løverdagen den 14de Februar 1824, s. 6855-6856)
Da indsenderen heraf ikke er så indviet i borgerskabsrettighederne at han fuldt ud ved om han kan kræve ølsorter leveret i restaurationerne, så er det spørgsmål fremsat til en mere kyndig besvarelse. Har en restauratør ret til at nægte hvad de fleste mennesker ønsker til deres middagsmåltider - et glas godt øl - så må samfundet ønske en sådan for det hele skadelig rettighed afskaffet. Har han det ikke, så er det vedkommendes pligt at påse samfundets rettigheder overholdt, da enhver som nødes til at søge offentlige restaurationer kan udpege steder hvor denne uskik i lang tid har været herskende, da den enkelte ikke kan eller bør indlade sig i private stridigheder. Så meget desto mere som det aldeles er restauratørernes fordel at vedblive deres engang indførte besynderlige beværtningsmåde.
(Politivennen nr. 424. Løverdagen den 14de Februar 1824, s. 6855-6856)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar