At konditionerne for logernes bortabonnement ikke tillader at nogen må få mere end en loge, er en åbenbar usandhed, og forfatteren burde virkelig underrette sig nøjere, før han nedskrev sådant. Ligeledes vides ikke hvorfor forfatteren vredes over de opgivne bopæle af logeprangere da han selv har givet anledning dertil ved at gøre begyndelsen i Politivennen nr. 420 for d.å. Da det tillige at Adressekontorets efterretninger, se den 18. og 26. august samt 4., 6. og 12. september f. å. ses at selve hans yndlinge bortlejer logepladser flere gange ugentlig og langt mere end en plads, så indses ikke hvorfor det skulle være højst graverende for disse, da de ovennævnte anførte blade foruden mange flere, vidner om at også disse prangere søger at skaffe sig profit, hvor ilde - som forfatteren udtrykker sig - den endog lugter. At forfatteren muligvis harmes fordi han ikke kan deltage i at f noget af det han kalder profit der lugter ilde, må man med største føje antage. Og derfor er det at han ikke kan lide at andre nyder godt af det, hvori han ikke kan deltage. Latterligt er det for øvrigt at forfatteren anfører at grunden hvorfor hans yndlinge udlejer logepladser er dels sygdom, rejse og andre forretninger. For skulle man tro dette, så måtte man antage efter hvad der er averteret i de før nævnte tidender, at over flere hundrede på en gang skulle have fået et så pludseligt forfald. Hvad de stakkels mosaitter, så hårdt har fornærmet forfatteren med, kan ikke godt forklares. Men når han fatter nøjere eftertanke og koldblodigt overvejer sagen, så vil han sikkert indrømme at mosaitterne med hensyn til det omdiskuterede er de mindste syndere.
(Politivennen nr. 424. Løverdagen den 14de februar 1824, s. 6853-6855)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar