Den heldige bestræbelse som bestyrelsen hidtil har vist for at bringe søbadeanstalten til muligste fuldkommenhed, opmuntrer mig til at gøre den opmærksom på nogle forandringer som efter min mening kunne lede til det samme mål.
1) De trætøfler som findes i badeværelserne til brug for badegæsterne, er et meget ubekvemt fodtøj, især for dem hvis fødder ikke passer til dem. Kunne sådanne ikke helt undværes hvis man fra hvilebænken til badekarrets korkplade på gulvet anbragte en strimmel filt eller kalmuk af en alens bredde. Denne var både behagelig og varm at træde på.
2) De fleste badende som stiger ud af det varme bad, ønsker sig vist især på den koldere årstid en let og vis bedækning, hvori de indsvøbte kunne hvile sig nogle minutter og til dels klæde sig på. Dertil har bestyrelsen allerede anskaffet flonelsbadeskjorter som er åbne foran. Men der gives ikke få som ikke kan lide uldent på den bare krop. For sådanne ville det være behageligt om de kunne få disse badeskjorter af hvidt bomuldstøj.
3) For dem som ønsker at foretage hudens gnidning i eller efter det varme bad, hvilken gnidning dels er behagelig, dels gavnlig, savnes frottehandsker eller børster. Handskerne kunne sys som bælgvanter af stærkt lærred, indvendig beklædt med groft hvidt klæde eller vadmel og indrettes til at fæste om håndleddet for ikke at glide af under arbejdet. Børsterne kunne enten indrettes som aflange, flade og smalle puder, fæstede på en træplade, stoppet med krølhår og udvendigt beklædt med skæg eller stiv hård plys. Eller også som vores virkelige børster, korte og af blødere hår. Det forstår sig selv at ingen sådan brugt handske eller børste måtte udleveres til nyt brug uden først at være vasket og tørret. De fleste sådanne handsker måtte sys til den højre hånd og afpasses efter det almindeligste mål for mandfolk- og fruentimmerhænder.
4) Bestyrelsen har anmodet badegæsterne om at lade badevandet løbe ud for at vinde tid for den efterfølgende, men er dette altid tilrådeligt? Bør ikke karret for at undgå al mulig smitte når vandet er løbet ud, skrubbes og tørres af opvarterne? Og dette sker uden tvivl bedst før vandet er fuldkomment afløbet. Skulle opvarterne allerede have ordre til sådant forhold, beder jeg om tilgivelse for en unødvendig anmærkning.
(Politivennen nr. 513. Løverdagen den 29de October 1825, s. 10097-10100)
1) De trætøfler som findes i badeværelserne til brug for badegæsterne, er et meget ubekvemt fodtøj, især for dem hvis fødder ikke passer til dem. Kunne sådanne ikke helt undværes hvis man fra hvilebænken til badekarrets korkplade på gulvet anbragte en strimmel filt eller kalmuk af en alens bredde. Denne var både behagelig og varm at træde på.
2) De fleste badende som stiger ud af det varme bad, ønsker sig vist især på den koldere årstid en let og vis bedækning, hvori de indsvøbte kunne hvile sig nogle minutter og til dels klæde sig på. Dertil har bestyrelsen allerede anskaffet flonelsbadeskjorter som er åbne foran. Men der gives ikke få som ikke kan lide uldent på den bare krop. For sådanne ville det være behageligt om de kunne få disse badeskjorter af hvidt bomuldstøj.
3) For dem som ønsker at foretage hudens gnidning i eller efter det varme bad, hvilken gnidning dels er behagelig, dels gavnlig, savnes frottehandsker eller børster. Handskerne kunne sys som bælgvanter af stærkt lærred, indvendig beklædt med groft hvidt klæde eller vadmel og indrettes til at fæste om håndleddet for ikke at glide af under arbejdet. Børsterne kunne enten indrettes som aflange, flade og smalle puder, fæstede på en træplade, stoppet med krølhår og udvendigt beklædt med skæg eller stiv hård plys. Eller også som vores virkelige børster, korte og af blødere hår. Det forstår sig selv at ingen sådan brugt handske eller børste måtte udleveres til nyt brug uden først at være vasket og tørret. De fleste sådanne handsker måtte sys til den højre hånd og afpasses efter det almindeligste mål for mandfolk- og fruentimmerhænder.
4) Bestyrelsen har anmodet badegæsterne om at lade badevandet løbe ud for at vinde tid for den efterfølgende, men er dette altid tilrådeligt? Bør ikke karret for at undgå al mulig smitte når vandet er løbet ud, skrubbes og tørres af opvarterne? Og dette sker uden tvivl bedst før vandet er fuldkomment afløbet. Skulle opvarterne allerede have ordre til sådant forhold, beder jeg om tilgivelse for en unødvendig anmærkning.
(Politivennen nr. 513. Løverdagen den 29de October 1825, s. 10097-10100)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar