Vejen fra Ravneholm skovløberhus indtil stenkisten eller korsvejen der går fra Brede og Kongevejen til Nærum er i en yderst dårlig tilstand og i regnvejr næsten ufremkommelig. Man ser med forundring og beklager højlidt at et helt sogn ikke kan overkomme at vedligeholde en så ubetydelig vejpart da hr. fabrikør Raltropp på egen bekostning og til gavn for hele sognet har gennemskåret den før næsten ufremkommelige hulvej der løber fra Nymølle gennem nævnte skov i lige linje med omhandlede dårlige vejpart til Søllerød Kirkeby, således at der hvor før et menneske ikke uden fare kunne passere en vogn, og hvor man kørende fra den modsatte side, måtte med stor anstrengelse rykke den lange bakke tilbage. Nu kan for det meste overalt passere 2 vogne jævnsides.
Vejen der går fra Brede eller Kongevejen op til nævnte korsvej er ligeledes på mange steder yderst dårligt, og fortjener i høj grad de ansvarliges opmærksomhed.
(Politivennen nr. 523. Løverdagen den 7de Januar 1826, s. 11-12)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar