Indsenderen vover at fremkomme med det almindelige ønske at høje vedkommende ville værdige vejen fra Lygten til Søborghus deres opmærksomhed. Denne vej der nu kan anses som en offentlig landevej for de landboere der hører hjemme i det nordlige Sjælland, er til enhver tid af året når fugtigt vejrlig indtræffer, næsten ganske ufremkommelig, og da grunden hertil menes at ligge i denne vejs lokale beskaffenhed, så vover indsenderen at gøre høje vedkommende opmærksomme på de mangler der er oprindelig årsag til den forfatning i hvilken vejen for tiden er.
Vejen har fra begyndelsen af været lagt med temmelig store sten. Disse er af megen kørsel rykket ud af deres leje, så at der nu hvor stenene har ligget, er store huller, og hvor de igen har lagt sig fast, er det betydelige forhøjninger. Disse ujævnheder bliver et par gang om året udbedrede med nogen løs fyld, og gør vejen så længe den er tør, passabel, men opkøres den løse fyld, er vejen igen i en ufremkommelige tilstand.
De beboere af den nordre egn for København der i mange henseender ville vinde betydeligt ved denne vejs istandsættelse, må vist imod deres ønske finde sig i at køre en halv mil af vejen, for at få deres produkter afsat til staden, fordi de ved at køre den nærmeste her påklagede vej, står i fare for at tilsætte heste og vogn.
Endnu mere miserabelt er det for de jordbrugere der har hjemme tæt ved nævnte vej, eftersom nødvendigheden byder disse absolut at passere denne vej til hovedstaden, og da de landmænd hvis stilling er at leve nær ved en residensstad, gør dem det til en væsentlig betingelse for deres eksistens dagligt at sende mælk og fløde til byen, så vil det klart ses hvor mange vanskeligheder der ville være forbundet hermed, så længe der ikke bliver sørget for istandsættelsen af en så almindelig og når den var hensigtssvarende, så nyttig vej som den mellem Lygten og Søborghus.
(Politivennen nr. 533. Løverdagen den 18de Marts 1826, s. 177-179)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar