Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. august 1835:
En Negerinde, hjemmehørende paa St. Croix, der har ledsaget nogle Børn til Danmark, ønsker sig antaget til Opvartning hos et Herskab eller Andre, som maatte ønske hendes Tjeneste, som i denne Tid maatte afreise til St. Croix. Hun taler Tydsk, Dansk og Engelsk, og har ofte været brugt til Opvartning paa saadanne Reiser. Der gjøres ingen Fordring paa Løn, men hun lader det bero paa Vedkommende, hvad de vilde give hende. Reflecterende bedes at henvende sig til DHrr. Kirketerp & Sønner, Nyhavn Nr. 25.Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. november 1836:
En Negerinde ønsker sig Condition strax som Enepige. Hun kan godt lave Mad og bestille hvad som forefalder. Man mælde sig i Møntergaden 55, i Kjælderen.
Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 31. august 1838:
I Høiesterets anden Session ... ere, blandt andre Sager, følgende ansatte til at foretages: ... Negerinden Frederike, for at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke. (Salicath & Liebenberg.)
Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 4. september 1838:
I Fredags foretoges i Høiesteret Sagen: Justitsraad Salicath som Actor contra Negerinden Frederikke for fra et Negerhuus paa Plantagen Punch hemmeligen at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke. Ved Landsoverrettens Dom i Vestindien er Tiltalte tilfunden at hensættes til Arbeide i Kjøbenhavns Tugthuus i 6 Aar, hvorimod hun ved den inden Frederikssted Extraret afsagte Dom er tilfunden at have sit Liv forbrudt, ligesom ogsaa hendes Eier er tilkjendt Erstatning af Landkassen for hendes Værdi efter foregaaende lovlig Vurdering. Som Defensor for Høiesteret mødte Auditeur Liebenberg.
Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende, 6. november 1838:
Ved Høiestereet ere ... Negerinden Frederikke (for fra et Negerhuus hemmeligt at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke) til Forbedringshuusarbeide i 6 Aar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar