Om nogen Tid kan man vente bortsolgt gaarden Nr. 111 paa Garnisonspladsen, hvor Garnisons-Arbeidsanstalt har været. Den har i sin Tid tilhørt afd. Kjøbmand Wilder, der paa Grund af sine betydelige Gaver til forskjellige Stiftelser hører blandt Communens uforglemmelige Velgjørere. Ogsaa denne Eiendom er en Gave af ham og dens bestemmelse var at vare et Slags Felial til Almindelig Hospitals Lemme-Afdeling. Gaarden har iøvrigt den historiske Mærkværdighed, at den er den første Gaard, der blev opført i 1750, da den nye Deel af Byen eller Frederiksstad blev anlagt. Hvad der imidlertid for Tiden er mest værdigt til Offentlighedens Opmærksomhed er, at dette Salg er foranlediget ved Fattigvæsenets Directions Bestemmelse om at ville reducere Arbeidshusenes Antal, for herved at foranledige Besparelser i Administrationen, en Tendents, der er ligesaa rigtig som nødvendig, da Fattigvæsenets Adminstration koste over 30,000 Rbd., uden at man beregner den Masse af Personer, der leve ved Fattigvæsenet, saasom Læger, Præster, Sygevogtersker m. v. ; thi disse iberegnede beløbe Udgifterne til Personer, der have Ansættelse under Fattigvæsenet, og til Contoirudgifter og deslige sig til omtrent 50,000 Rbd., foruden frie Boliger og andre Accidentser, altsaa omtrent til en Trediedeel af den aarlige Fattigskat.
(Kjøbenhavnsposten den 17. november 1839)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar