Det er et Factum, som mangfoldige Vidnesbyrd have sat udenfor al Tvivl, at det langt overveiende Fleertal af den oplyste britiske Nation ikkun med den største Uvillie og med en dybt krænket Nationalfølelse gjenkalder sig Toget i 1807, og det Brud paa al Folkeret, den engelske Regering derved gjorde sig skyldig i. Forgjæves have enkelte af Englands mægtigste Politikere - for ikke at tale om Walter Scott i hans meget uheldige "Napoleons Levnet" - bestræbt sig for at besmykke den som Palnotoke hiin Plet paa Skjoldet - som en Skamplet, der ikke lader sig afvaske. Et af de nyeste Vidnesbyrd herpaa modtoge vore Søcadetter, da de sidst gjæstede Edinburgh, idet at en britisk Søofficeier, der havde været med paa hiint Tog, ved, i en til Ære for vore Landsmænd og det danske Flag udbragt Toast, at lade de danske Søkriges erkjendte, uforfærdede Mod vederfares Retfærrdighed, udtalte sig med den største Uforbeholdenhed aldeles i den nævnte Aand. - Som bejendt, deeltog den nuværende Hertug af Wellington - dengang Sir Arthur Wellesley - i Toget som Chef for den britiske Landarmees Reservedivision. En af denne berømte Feltherres nyeste Boiographer - Alexander - behandler i det Afsnit af hans Levnetsbeskrivelse *), der berører hans Deeltagelse i Toget, denne Gjenstand med en Delicatesse, der viser, at han ganske deler hiin Følelse med den bedre Deel af sine Landsmænd. Det vil sikkert ogsaa interessere danske Læsere at erfare, hvorledes denne Forfatter har skilt sig ved denne vanskelige Deel af en Biographs Hverv, vi skulle derfor hidsætte de derhen hørende Steder af Skriftet. - Efterat have henpeget paa den britiske regerings formeentlige Opdagelse af Napoleons Plan at bemægtige sig den danske Flaade, og bemærket at det baade i 1807 og længe efter har været et heftigt omtvistet Spørgsmaal om den britiske Regering virkelig har havt tilstrækkelig Underretning om en saadan Plan, hvis Tilværelse først efter Napoleons Død, ved hans efterladte Papirrer skal være sat udenfor al Tvivl - vedbliver Forf.: "Idet vor Rgering saaledes, under Paaskud af politisk Nødvendighed og national Selvopholdelse, troede sig retfærdiggjort i at anticipere Fiendens Hensigter, tog den sin Tilflugt til hiin extreme Forholdsregel, som dens Modstandere med saa megen Stregnhed have fordømt og som hos Mænd af alle Partier er bleve Gjenstand for en dyb Bekllagelse. Ingen Krigsflaade har nogensinde seilet fra de britiske Kyster, paa hvilken man har følt det saa smerteligt at gjøre Tjeneste."
Herefter refereres kapitulationsforhandlingerne før bombardementet, og fortsætter med at beskrive selve bombardementet:
"De Danske", siger han, "gjorde flere modige og patriotiske Anstrængelser, hvori ei alene den regulaire Armee, men Borgere, Studenter og et Antal af Øens Landboere i kjæk Forening deeltoge. Flere Udfald forsøgtes med megen Kraft og resoluthed; men Alt var forgjæves imod overleegen Stridsmagt og Disciplin, imod dygtige og erfarne Befalingsmænd og mod overvældende Rækker af de tappreste britiske Veteraner. Denne vedholdende Modstand, som aftvang Beleirernes Agtelse, paa samme Tid som de ikke kunde Andet end beklage den, havde kun til Følge, at de ulykkelige Indvaaneres og deres modige Forsvareres Lidelser bleve forøgede. Vi vilde gjerne drage et Slør over de paafølgende Scener; det nytter ikke til Noget nu saa lang Tid efter at gjenoplive Erindringer, som omendskjøndt de fleste af de umiddelbare Deeltagere i Scenen er gaaede bort, det dog maaskee, for begge Nationers og alle Partiers Interesse og Lykke, er bedst at begrave i Glemsel." I Anledning af Kjøbenhavns Bombardement citerer Forf. de af en kyndig Forfatter (Scherer i sine interessante "Military memoires", Vol I) desangaaende fremførte høiligen misbilligende Yttringer, hvori en saa barbarisk Fremfærd skildres som uværdig for vor Tid og for civiliserede Nationer, hvorhos han med Glæde dvæler ved at den var uden Exempel i Hertugen af Wellingtons lange og haardnakkede Felttog i Spanien. Og om Kjøebnhavns Capitulation yttrer han endelig, at "Ære og Patriotisme havde gjort Alt, hvad der stod i deres Magt; det vilde have været Afsindighed at blive endnu længere ved."
*) "Life of His Grave Field Marschal the Duke of wellington." Part II, London 1839.
(Kjøbenhavnsposten den 24. november 1839)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar