Folkefest paa Himmelbjerget. (Efterskrift til Politivennen)

Som en modvægt mod hvad nogen mente var "fortyskningen" havde man indstiftet en senere lang tradition med møder på Himmelbjerget. En artikel fra " omtalte det andet møde på Himmelbjerget:

(Randers Avis.) Den første Folkefest paa Himmelbjerget. Ifjor den 1ste August vare nogle - ikke en Snees - unge Mennesker samlede paa dette Danmarks høieste og skjønneste Punkt. De bestemte at ville mødes sammesteds samme Dag iaar. Kun Een af disse indfandt sig - hvilket gjør os hjerteligt ondt for de Andre, thi Vinket var givet, og nu hidkaldte det 5-600 Danske af alle Stænder og Aldere. Her var Generalen og Soldaten, Greven og Bonden, Præsten og Degnen, Barnet ved Brystet og Oldingen med Sølverhaaret. Her var Maleren, Billedhuggeren og Digteren - ja hele to: Peder Jensen fra Viby Mark og Steen Steensen fra Spentrup. Den Sidste havde ligesaavel som den Første en trykket Vise med, paa Melodien: "Danmark deiligst Vang og Vænge", der blev afsjungen (med flere ældre Folkeviser) af det glædeligt samstemmende Folk, efter først at være indledet ved den fortrinlige Regimentsmusik fra Horsens, der her paa Bjerget hilsede Folket ved sin Ankomst og frydede Hjerterne lige fra Middag og indtil Solen forlod den klare og skjønne Himmel, forgyldende Søer og Strømme, Enge, Marker, Lyngbakker og Bjergskoven - det var som Dagens Konge, til Festens Forherligelse havde forjaget de Skyer, der i lang Tid lige til Aftenen forud havde formørket og vædet Jorden. Taler bleve holdte - og det havde af Præsten og Officieren, og Skaaler tømte for det elskede Fædreland og dets Konge, og for Den, der staaer ham nærmest, og ved sit for faa Aar siden gjorte Besøg paa Himmelkuld vistnok gav første Anledning til en Folkefest, som - det tør vi frit ud spaae - aldrig vil ophøre saalænge Danmark skal være Danmark, en Fest, der er af baade saa høi og dyb en Betydning, at ethvert fædrelandsk Hjerte vil frydes, og det med noget Mere end løse Profetier og flygtige Phantasier: Her var Glæden ingen Indbildning og Haabet ingen Drøm. - Her saaes ingen Standsforskjel - ei engang i Klæderne - Alt var Borger og Borgerinde. Den, der til daglig Brug havde Rang og Titler, havde paa denne sande Folkefest ingen anden end "Dannemand"; og den, vi i daglig Tale kalde høivelbaaren, var frisindet nok til at tale med, synge med, dandse med den, som Alle sige "Du" til. Ikke fordi det skulde just være saa mærkeligt, men fordi det Glædelige ogsaa heri skal vorde Borteværende vitterligt: der var i denne - ellers siger man "blandede", men herom siger jeg "eensformige" - Forsamling ikke den ringeste Uorden, ingen Overdrivelse i Nydelsen af Guds gode Gaver, og ikke et tvetydigt Ord, eller en skjæv Mine at mærke den hele lange, herlige Dag. Den komme igjen hvert evige Aar! - Det ønsker

Een, som var med.

(Kjøbenhavnsposten" den 9. august 1839)

Skamlingsbanken. Det nøjeste punkt i nuværende Sønderjylland, 113 m. Her blev i årene 1843-59 afholdt støttefester for den danske sag. Som en parallel til disse afholdt slesvig-holstenerne sangerfestivaler. (Fra: "Schleswig-Holstein meerumschlungen", 1865)