I juli var indgået en våbenhvile. I hvert fald blev der ikke kæmpet. I denne periode havde prøjserne trukket sig ud af Jylland.
Den 26. august blev der aftalt en 7 måneders våbenhvile (i Malmø). Se aftalen i Kjøbenhavnsposten, 4. september 1848. Denne periode ledte dog ikke til en varig løsning, og krigen blev genoptaget i april 1849.
Udsættelsen af den slesvig-holstenske konstituerende forsamling i 4 uger er blevet antaget, og Olshausen har i den anledning, misfornøjet med centralmagtens færd mod Schleswigholstein, hos forsamlingen søgt om sin afsked som regeringsmedlem, da den provisoriske regering ikke har anset sig berettiget til at tilstå ham samme. - Med denne udsættelse er Kiel. Corr. meget utilfreds og yttrer blandt andet: Grunden til denne udsættelse er os ikke bekendt; ventelig har centralmagten anset samme for nødvendig når en våbenstilstand skulle komme i stand, og Tysklands enighed opretholdes, og centralmagten skal i overensstemmelse med den provisoriske regering på det indstændigste have tilrådet denne udsættelse. Komiteen som skal overveje forfatningsudkastet vil formodentlig blive samlet, og endnu en anden permanent komite danne sig; i det mindste har vi dette håb. Kun ganske få medlemmer skal have talt imod udsættelsen, men mange særdeles faste og bestemte mænd har talt for samme. Vi må altså antage, at der efter omstændighederne ikke var andet at gøre, og håber at ikke alle frugter af denne på ofre og trængsler så rige tid går tabt. Om endog denne udsættelse altid er en sørgelig begivenhed, kan vi dog ikke lægge dølgsmål på, at vort land selv bærer en stor del af skylden herfor. Det er hos os, navnlig i den sidste stænderforsamling ikke erkendt, at en rask og bestemt handlemåde var fornøden. På den ene side er den provisoriske regering på mange måder blevet standset i sin virksomhed ved uværdige angreb, og på den anden side har man fjernet sig fra virkelighedens faste grund ved illusioner om republik og umiddelbar afhængighed af det tyske riges overhoved alene. Folket skulle have henvendt sin hele opmærksomhed på krigen, i stedet for på den indre politik. Det er tid at henvende vor hele klogskab på Slesvig-Holstens frelse fra ny afhængighed af Danmark.
(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 28. august 1848)
Den 26. august blev der aftalt en 7 måneders våbenhvile (i Malmø). Se aftalen i Kjøbenhavnsposten, 4. september 1848. Denne periode ledte dog ikke til en varig løsning, og krigen blev genoptaget i april 1849.
Udsættelsen af den slesvig-holstenske konstituerende forsamling i 4 uger er blevet antaget, og Olshausen har i den anledning, misfornøjet med centralmagtens færd mod Schleswigholstein, hos forsamlingen søgt om sin afsked som regeringsmedlem, da den provisoriske regering ikke har anset sig berettiget til at tilstå ham samme. - Med denne udsættelse er Kiel. Corr. meget utilfreds og yttrer blandt andet: Grunden til denne udsættelse er os ikke bekendt; ventelig har centralmagten anset samme for nødvendig når en våbenstilstand skulle komme i stand, og Tysklands enighed opretholdes, og centralmagten skal i overensstemmelse med den provisoriske regering på det indstændigste have tilrådet denne udsættelse. Komiteen som skal overveje forfatningsudkastet vil formodentlig blive samlet, og endnu en anden permanent komite danne sig; i det mindste har vi dette håb. Kun ganske få medlemmer skal have talt imod udsættelsen, men mange særdeles faste og bestemte mænd har talt for samme. Vi må altså antage, at der efter omstændighederne ikke var andet at gøre, og håber at ikke alle frugter af denne på ofre og trængsler så rige tid går tabt. Om endog denne udsættelse altid er en sørgelig begivenhed, kan vi dog ikke lægge dølgsmål på, at vort land selv bærer en stor del af skylden herfor. Det er hos os, navnlig i den sidste stænderforsamling ikke erkendt, at en rask og bestemt handlemåde var fornøden. På den ene side er den provisoriske regering på mange måder blevet standset i sin virksomhed ved uværdige angreb, og på den anden side har man fjernet sig fra virkelighedens faste grund ved illusioner om republik og umiddelbar afhængighed af det tyske riges overhoved alene. Folket skulle have henvendt sin hele opmærksomhed på krigen, i stedet for på den indre politik. Det er tid at henvende vor hele klogskab på Slesvig-Holstens frelse fra ny afhængighed af Danmark.
(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 28. august 1848)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar