- Det Antal af Kjøbenhavns Vælgere, der har ladet sig indtegne til Deltagelse i de forestaaende Valg til en Rigsforsamling, er, som vi igaar angav i Alt 8,733. Paa de enkelte Districter er Fordelingen saaledes: 1ste District 956, 2det District 902, 3die 912, 4de 894, 5te 752, 6te 616, 7de 1022, 8de 859, 9de 630, 10de 403, 11te 787. Det bedst repræsenterede District er saaledes det 7de (i den nordvestlige Del henimod Midten af Byen) og det, hvorfra de færreste ere mødte, det 10de; men herved maa bemærkes, at dette Qvarter indbefatter Kasernerne, Stokhuset og flere andre offenlige bygninger samt at en Mængde fraværende Militaire desuden der have bopæl. Mellem de øvrige Districter er Forholdet temmelig ligeligt, de to svagest repræsenterede blandt dem ere 6te (Christianshavn) og 9de (Adel- og Borgergade med tilstødende Gader), hvor, som bekjendt, en stor Del af den fattigere befolkning har bolig. Imidlertid troe vi, at Udfaldet af Indtegningen maa kaldes godt , ikke blot sammenligningsvis med enkelte Landdistricter, men under Hensyn til alle stedfindende Forhold. Man kan nemlig neppe anslaae det hele Antal af valgberettigede Mænd heri byen saa høit, som af "Berlingske Tidende" (Nr. 217) antaget, til 17 a 18,000. Det er vistnok meget vanskeligt at have nogen bestemt Mening herom, fordi det statistiske Tabelværks Oplysninger, for at benyttes, maae suppleres med meget usikkre Calculer. Men naar man fra Antallet af Mandfolk over 30 Aar, der udgjør 23,311, vil drage dem over 70 Aar, Almisselemnier, Straffanger, Fallenter, største Delen af det mandlige Tyende og af Militairet, endelig de i Udlandet fødte, som ikke have været bosatte her i 10 Aar, saa vil man, uagtet, som bemærket, kun faa af disse Tal bestemt kunne angives, næppe kunne anslaae det hele Vælgercorps til meer end 13-15,000. Naar man nu desuden tager i Betragtning, hvad forskjellige Anekdoter fra Valgindtegningen røbe, at der i de arbejdende Classer uden Tvivl hersker nogen Uklarhed om denne dem aldeles nye Handlings Betydning og Hensigt, saa at det vel tør antages, at en Del derved have ladet sig afholde fra at tegne sig, og at navnlig af den egenlige Dagleierclasse, hvis Antal er næsten 4000, neppe Mange have tænkt paa at benytte deres Ret, saa vilde det høieste rimelige Antal, de indtegnede Vælgere denne første Gang kunde naae, sikkert kun kunne anslaas til 10 a 11,000, og henimod 9000 have jo tegnet sig.
(Fædrelandet 5. september 1848).
Valg til 114 medlemmer af en lovgivende rigsforsamling fandt sted torsdag den 5. oktober 1848. Tillige blev 38 udpeget af kongen. Opgaven var at udforme og vedtage Danmarks grundlov. Stemmeret havde myndige mænd over 30 med egen husstand, eller ca. 6% af befolkningen (86.080 personer). Valgdeltagelsen var næsten 33%, større end ved de senere Folketingsvalg.
I valgkampen manifesterede forskellige retninger sig: den liberale oppostion til enevælden (især det københavnske borgerskab), de nationalliberale, Bondevennerne og bladet Almuevennen, Valgreformforeningen (udsprunget af Hippodrommøderne). Partier i moderne forstand eksisterede ikke, omend Bondevennernes kampagne lidt lignede nutidige partikampagner.
På udkast af D. G. Monrad og Orla Lehmann diskuterede og vedtog forsamlingen grundloven den 4. juni 1849.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar