I det tætbefolkede Arbejderkvarter paa Hjørnet af Nørrebrogade og Griffenfeldtsgade ligger Hovedafdelingen af Kommunens Folkebibliotek.
Klokken er syv Aften. Netop paa det Tidspunkt er mange fra de smaa Hjem ude paa Gaderne. Hvor fristende da et Øjeblik at kigge op paa de aabne Hylder i Folkebiblioteket. samtidig med, at man gør sine indkøb hos de Handlende. En god bog kan da tages med hjem til Underholdning for Familien.
Biblioteksalen gør et hyggeligt indtryk med sin friske, grønne Palme paa Bordet og de righoldige Boghylder. De Besøgende griber dog stærkest. Mit Øje følger med Interesse en tretten-fjorten Aars Dreng, der ligger paa Knæ og med Kendermine undersøger en af de nederste Boghylder, han har gjort sit valg: naturligvis en Rejsebeskrivelse. Han springer op og henvender sig til den kvindelige Bibliotekar om Lov til at tage Bogen hjem og tilføjer, bevidst om sit eget Ansvar: Men Frøknen ser nok, at der er en lille Rift i første Blad. Jeg skal nok være forsigtig: jeg vil saa gerne have Bogen hjem med.
Den unge, kvindelige Bibliotekar, Frøken Margrethe Thunbo, som har været Assistent i Kvindelig Læseforening, fører mig hen til et lille Bord i Hjørnet af Biblioteket.
Her har jeg min private, lille Stue, og De kan tro. jeg er glad ved min Virksomhed.
Med den største Interesse meddeler hun mig om den betydelige Fremgang. der er sket, siden Kjøbenhavns Kommune i 1913 besluttede at gøre Bogudlaanene gratis for alle. Tilgangen har været 3000 nye Læsere og 107.000 Bind i Udlaanet, og det vil sikkert fortsættes.
Men De maa se Læsesalen i Møllegade for at faa det rette Indtryk, tilføjer hun.
Selvfølgelig, svarer jeg; men jeg maa høre lidt om Dem selv, om Deres Eksamen som Bibliotekar i Amerika. Der var vel meget for Dem at lære?
Ja, De kan tro, det faldt mig ikke altid let. tit studere paa det fremmede Sprog, selv om jeg var flink i Engelsk, da jeg rejste.
Det første Aar var det strengeste. I det studerede jeg Bibliotoksvidenskab ved Pratts Institut: “School of Library", stadig med en eller anden Eksamen hængende over mit Hoved, men da jeg var kommen over alle disse Prøver med Ære, var det, som jeg vendte tilbage til Livet i den virkelige Verden. Dog havde Studielivet mange fornøjelige Sider, Jeg var hver Dag sammen med en Flok udmærkede amerikanske Studenter, Lærerinder, betydelige Mænd og Kvinder indenfor den amerikanske Biblioteksverden. Det andet Aar tilbragte jeg ved Yale i universitetet, hvor jeg indtil 1ste Januar 1914 havde Plads Biblioteket. Senere var jeg i et stort Folkebibliotek for at se. hvorledes der arbejdes i de forskellige Afdelinger.
Amerikanerne staar højt i Kultur i Indretningen af deres Biblioteker men jeg valgte dog til Virkeplads mit eget Land, som jeg haaber at kunne gavne ved, hvad jeg har lært i de store Forhold.
Vi maatte nu afbryde vor Samtale da der blev mere og mere travlt i Salen, som skulde lukkes Kl. 8. Da jeg gik ned ad Trappen, mødte jeg to Smaadrenge, fattigt klædte med et næsten sygeligt Udseende.
Du maa godt gaa op med, sagde den store Dreng til den lille. - Vi sætter blot vore Træsko her uden for, medens vi finder Bogen. Den lille blev øjensynlig glad.
Hviskende satte de begge deres Træsko ude paa Trappegangen og gik stille ind.
Disse fire smaa Træsko, som den tiaarige Dreng omhyggeligt stillede op i lige række. staar endnu for mig som et karakteristisk Træk for Betydningen af vore Folkebiblioteker.
Joe.
(Følgeblad til Berlingske Tidende Nr 312. Onsdag 11. November 1914. Vort Hjem)
Uddannelsen af bibliotekarer foregik fra 1918 som mesterlære med tre års elevtid kombineret med et års teori på Statens Biblioteksskole, henlagt under Statens Bibliotekstilsyn. Men det viste sig nødvendigt at styrke den teoretiske uddannelse, og i 1956 blev Preben Kirkegaard den første rektor for den nyoprettede Danmarks Biblioteksskole. I 2013 blev skolen fusioneret med Københavns Universitet og skiftede navn til Institut for Informationsstudier under Det humanistiske Fakultet. I 2017 flyttede instituttet fra Birketinget til Københavns Universitet, Søndre Campus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar