Fra Højesteret.
(Fra vor Korrespondent.)
Kbhvn., d. 3. Septbr.
Retten begyndte sit Møde i Tag med at afsige Dom i Sagen mod de tre Tjenestekarle, der har huseret i Roskildeegnen. De to, Larsen og Johansen, fik Overretsdommen stadfæstet med henholdsvis 18 og 12 Maaneders Forbedringshus, medens Nielsen slap med en betinget Dom paa 20 Dage.
Derpaa gik man over til
en typisk Bondefangersag
Mod Hans Valdemar Olsen, født 16. Oktober 1872, og William Peter Knudsen, født 21. Oktober 1876.
De er begge to mange Gange straffede og begyndte begge i 1893. Det er særlig Bondefangeri og Alfonseri, de giver sig af med. Olsen har haft Forbedringshus i 18 Maaneder. og blev derinde dømt til Rotting, Knudsen har haft 8 Maaneders Forbedringshus.
Mange Gange er der rejst Tiltale Mod dem, hvor Retten har maattet lade dem slippe. Forslagne er Fyrene jo. Denne Gang slap de nu ikke.
En svensk Sømand kommer her til Byen og bliver anvist Logis af Anders Christian Christensen, der altid møder paa Jernbanestationerne og skaffer Hoteller og Pensionater i Vesterbro-kvarterets Sidegader Gæster. Det faar han selvsolgelig sin Betaling for.
Onde Tunger fortæller ogsaa. at han anviser Bondefangerne Ofre; derfor sidder han i denne Sag arresteret nogle Uger. men maa løslades, uden at der rejses Tiltale.
Da han gaar med Svenskeren, ser den ene Bondefanger, Knudsen, det, faar at vide, hvem Svenskeren er, og kommer - naturligvis tilfældigt til at træffe paa ham. Knudsen taler straks Svensk som en indfødt, og han og Sømanden kommer paa Turne. Først ud i Kafe Langebro, hvor Olsen ganske tilfældigt træffer sammen med dem, og saa gaar Turen til White Star, Feilberg, Gasværksvej, og man ender i en kendt Bondesanger-Beværtning, Kajs Skive, i Istedgade. Her spiller man "Femkort", og den sølle Sømand mener selv senere, at han har tabt 150 Kr. og er bleven frastjaalet 500 Kr.
Han vaagner hjemme i et Pensionat i Reventlowsgade den næste Dag.
Bondefangerne paastaar, at Spillet har været ganske ærligt, og at det først er paa det sidste, at Sømanden, der er bleven beruset, har budt Spillet op til 100 Kr.
Et skønt Galleri af Opvartere osv. er naturligvis afhørt under Sagen.
Denne Gang vilde Retten ikke ladede to Fyre slippe.
Baade Kriminalretten og Højesteret fandt dem hver værdige til 1 Aars Forbedringshus.
Lunn var Aktor, Liebe Tesensor.
(Roskilde Avis 4. september 1914. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar