24 august 2020

Valget 1848: Kjøbenhavns 2det District. (Efterskrift til Politivennen).

Kjøbenhavns 2det. District. I en tidligere Artikel have vi anført, at man i det Hele taget har ved Valgene her i Hovedstaden viist god Takt med Undtagelse af en enkelt Episode i 4de og en i 2det District. Med Hensyn til denne sidste ere vi satte i Stand til at kunne meddele følgende nærmere Oplysninger: 

Efterat Valgkandidaten, Hr. Dispacheur Wessely, havde endt sit Foredrag, optraadte Hr. Sproglærer J. E. Lange paa Tribunen og udbad sig en nærmere Forklaring af Valgkandidaten i Anledning af nogle Yttringer, denne havde brugt om den Udstrækning, hvori Religionsfrihed kunde være at indrømme i Staten. Med den nærmere Forklaring, som Valgcandidaten derpaa afgav, fandt Hr. Lange sig imidlertid ikke tilfreds, og da han under den fortsatte Discussion begyndte at rette Opfordringer til Valgerne, blev han af Valgbestyrelsens Formand, til hvem han havde henvendt sig for at erholde Ordet, gjort opmærksom paa, at han kun havde dette for at søge Oplysninger Hos Valgcandidaten og ei for at rette Opfordringer til den tilstedeværende Forsamling, der alt utvetydigen havde røbet sin Uvillie over den Maade, hvorpaa han optraadte. Han begyndte da at uddele nogle trykte Blade til de af Forsamlingen, der vare ham nærmest, og da han tillige benævnte disse som sine Valgprogrammer, fandt Valgbestyrelsens Formand sig foranlediget til at erklære, at Hr. Sproglærer Lange ikke inden Udløbet af den i Valgloven fastsatte Tid havde indfundet sig hos ham for at stille sig som Valgkandidat i Distriktet, at han følgelig nu hertil maatte være uberettiget, og at der saaledes ikke kunde være Spørgsmaal om at uddele et Valgprogram, hvortil i alt Fald Stedet ikke var det rette. Da han imidlertid uagtet gjentagne Opfordringer fra Formandens Side, der betydede ham at der, siden han ingensinde havde været Valgkandidat i Lovens Mening, ei heller kunde være Tale om at indrømme ham Adgang til for Valgforsamlingen at udvikle de Grunde, der bestemte ham til at troede tilbage fra Valgcandidaturen, dog vedblev at indtage sin Plads og saaledes gjorde Brud paa den behørige Orden under Forhandlingen, blev han ved Formandens Foranstaltning fjernet fra Tribunen. Han forblev imidlertid tilstede i Valgforsamlingen og afgav sin Stemme tilligemed Distriktets øvrige Vælgere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. oktober 1848. 2. udgave.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar