10. juli 1849 blev indgået våbenhvile i Berlin: Prøjsiske og svenske tropper bliver posteret langs linjen Flensborg-Tønder. Den tyske rigshær blev opløst og de slesvig-holstenske tropper trak sig tilbage til Holsten. 20. juli 1849 forlod de tyske forbundstropper Slesvig-Holstein. Det varede dog lang tid før svenske og norske styrker rykkede ind i september 1849.
Fra Ringkøbing skrives under d. 21. juli. Det vil være i læsernes erindring, hvorledes den fjendtlige overgeneral hr. v. Prittwitz havde til forskellige tider gjort rekvisition hos vor amtmand, at levere her af amtet, og at den sidste rekvisition lød på et betydeligt antal fede stude og flæsk. Disse rekvisitioner havde amtmanden altid nægtet at kunne levere, fordi hans regering havde forbudt ham det, så længe amtet ikke var okkuperet af fjenden, og selv i dette tilfælde, da kun at udskrive hvad den fjendtlige styrke behøvede til deres fornødenheder.
Rekvisitionerne var ledsaget med den trusel, at dersom de ikke blev fyldestgjorte, ville der blive sendt eksekution derpå i amtet. En sådan trusel har det behaget hr. v. P. i disse dage at fuldføre ved en kommando bestående af 740 mand, under anførsel af den her på vesteregnen bekendte oberstøjtnant v. Brinckmann, og næppe kunne overgeneralen finde en værdigere anfører for en kommando, der havde en sådan bestemmelse. Denne kommando ankom til Skjern Sogn i Bølling Herred fredag den 15. dennes ved middagstid og lod herredsfogden kalde, hvorefter han foreviste overgeneralens ordre, at han skulle gøre holdt i Skjern og af Bølling nørre herreder udskrive 100 fede stude og 10,000 pd. flæsk, hvorhos hr. v. Brinckmann opfordrede herredsfogden til at udskrive denne rekvisition og levere den straks, samt tilkendegav ham, at dersom det rekvirerede ikke blev leveret inden 8 dage, i hvilken tid man måtte underholde ham og hans kommando, så havde han ordre ligefrem at føre ham som arrestant til overgeneralen i Horsens, hvorefter han skulle til amtmanden, for at gøre det samme ved ham.
Herredsfoged Jansen tilkendegav hr. v. Brinkmann, at han hverken kunne eller ville udføre en sådan rekvisition, ikke alene fordi et sådant antal fede stude og et så stort kvantum flæsk ikke engang efter hans overbevisning fandtes i hans jurisdiktion, men fordi han af sin regering var det forbuden. Det blev imidlertid af hr. Brinckmann bestemt, at der næste dags morgen skulle udgå to kommandoer, en til hvert Herred, og befalede han herredsfogden og dennes søn, der er fuldmægtig hos ham, at følge med disse kommandoer.
Lørdag morgen umiddelbar som kommandoen skulle afgå modtog herresfogden fornyet ordre fra amtmanden, at han ikke måtte rekvirere noget uden til fortæring på stedet og at han måtte underkaste sig den ubehagelighed at lade sig arrestere. Med denne sin overøvrigheds ordre gik Jansen til hr. v. Brinckmann og tilkendegav, at han ikke fulgte med, hvorimod han bad, at den anden del af overgeneralens ordre, nemlig at blive ført som arrestant til Horsens, måtte blive udført mod ham. "Å jo !" svarede Hr. v. Brinckmann, "dette skal også ske; men De og Deres søn skal nu først som arrestanter følge med på eksekution". "Dertil har de jo magt" svarede Jansen, "men jeg vil sige Dem, hr. oberstløjtnant, at på ethvert sted, man fører mig ind, erklærer jeg til min jurisdiktions beboere, al jeg kommer som Arrestant." En kongelig dansk embedsmand måtte nu, fordi han var sin regerings ordre lydig, lide den ydmygelse, at blive bortført som arrestant mellem to soldater for at se på hvorledes beboerne i hans jurisdiktion skulle plyndres.
Umiddelbar efter at kommandoen var sat i gang, blev der kommanderet "holdt", og dens fører, hr. kapt. v. Dorring, tilkendegav herredsfogden at obersløjtnanten ville tale med ham. I en noget afsides liggende rugager tiltalte han i overværelse af nævnte kaptajn den gamle 60-årige Jansen således: "Hr. herredsfoged, jeg er en gammel mand, og De er en gammel mand; men jeg forsikrer Dem, såvist der er en Gud i Himlen, jeg lader Dem prygle dersom De ikke påviser, hvor de fede kreaturer er". "Nej, svarede Jansen, det gør De ikke Hr. Oberstløjtnant; men jeg hverken vil eller kan påvise fede kreaturer." Yderst opbragt gentog han sin trusel flere gange, og fik bestandig det samme svar, hvorpå kommandoen afgik.
Det viste sig nu snart hvorledes overgeneralens ordre, at udskrive fede stude, og flæsk, blev udført. Ethvert hus blev af soldaterne gennemsøgt. Alt flæsk blev taget indtil stykker på 2 a 3 pd. Enhver beboer blev befalet at drive sine kreaturer hjem. Alt hvad der ikke var malkekøer blev nu taget for at drives til oberstløjtnantens kvarter i Skjern. Da der iblandt de først tagne kreaturer ikke var en eneste fed stud, men de alle bestod af gamle magre trækstude og magert ungkvæg fra 1½ år gammel, gjorde Jansen kaptajnen opmærksom på, at oberstløjtnantens ordre gik kun ud på fede stude. Ja svarede han, men de har hørt at oberstløjtnanten befalede mig at tage alt.
Således fortsattes eksekutionen gennem Skjern, Borris, Faster Sogne i Bølling Herred, og Egvad og Lønborg Sogne i Nørre Herred. I begyndelsen var officererne selv med ved eksekutionen, men da dette blev umulig i de vidt beliggende Sogne, blev enkelte afdelinger soldater, 3 til 6 mand, udsendte på vogne og disse kunne foretage eksekution på egen hånd. Hvorledes det blev udført, kan man vel tænke sig. Når de kom med kaprede kreaturer og et stykke flæsk skulle man have tænkt det var en overvunden og til fange tagen fjende, således strålede glæden af alles ansigter. På denne måde blev nu eksekutionen fortsat indtil i aften og man sammenbragte omtrent 150 Kreaturer. Af flæsk blev der taget hos en proprietær Tranberg på Lønborggård omtrent 70 lspd. og hos handelsmand Chr. Toft i Borris omtrent 50 lspd., men forøvrigt næppe 1000 pd., bestående for størstedelen af stumper og stykker. Det var bestemt at således næste dag et lignende tog skulle ud; men om aftenen må kommandoen have fået en ubehagelig tidende eller forudfølelse af vore brave troppers nærmelse; for over hals og hoved blev givet ordre til opbrud, og de fra eksekutionen hjemkomne kommandoer levnedes næppe tid til at spise deres mad, hvorefter de retirerede til Tarm ½ mil sønden for Skjern, efter at havde afkastet en del af den store bro. Alle kreaturer blev taget med, uagtet der kun fandtes mellem dem 12 a 14 fede stude tjenlige til slagtning. (RIngk. Av.)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar