Korrespondance til den Berlingske Tidende.
Faxø, den 23de Septbr. Desværre synes Koppeepidemien ogsaa at ville fæste Fod hos et, og det under Omstændigheder, der ikke bør blive ubekjendte for de overordnede Autoriteter. Sygdommen bragtes hertil med en Dreng, der for nogen Tid siden kom i Besøg hos en Tømmermands-Familie ved Faxø Ladeplads. Strax efter hans Ankomst brød Kopperne ud hos ham. Efterat han var helbredet ved privat Lægehjælp fra Wemmetofte, gik han ud og færdedes mellem andre Børn uden at smitte disse; derimod bleve Tømmermanden, hans kone og Søn alle angrebne af Sygdommen. Trods Huuslægens Advarsel blandede de sig, saasnart de kunde gaae ud, mellem de andre Beboere, og den Frygt, som disse nærede for, at Smitten derved skulde udbredes videre, har desværre vist sig grundet, idet idag en Væver, der tillige er Arbejdsmand ved Kalkudskibningen, ligeledes er bleven angreben af Kopper, og Symptomer til Sygdommen skulle have viist sig paa flere Andre. Da der fra det locale Sundhedspolities Side endnu ikke er truffet mindste Foranstaltning imod Sygdommens videre Udbredelse, er det vist ikke ubetimeligt gjennem Pressen at henlede de overordnede Autoriteters Opmærksomhed paa denne Sag.
Deres. * * *
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. september 1859)
I Anledning af den i Berlingske Tidende for 26de d. M. optagne Correspondanceartikel angaaende Koppe-Epidemien i Faxø Sogn, i hvilken Artikel Correspondenten med eller imod sin Villie har meddeelt Offentligheden en Beretning om det i Sagen Passerede, hvorved Sundhedspolitiet kunde komme til at staae i et urigtigt Lys, har jeg paa Embedsvegne troet at burde bekjendtgjøre Følgende, der støtter sig til de til Physicatet indkomne Beretninger fra Klosterlæge Dr. med. Mourier, som af Amtet, ifølge Overeenskomst med Distriktslægen, er bleven bemyndiget til at behandle Sygdommen for offentlig Regning.
Den 27de f. M. anmeldtes det for Klosterlæge Mourier, at et 6 Aars Barn, som fra Kjøbenhavn var ankommet til en ved Faxø Strand boende Familie, var blevet angrebet af kopper. Barnet blev af ham strax taget under Behandling og Sagen anmeldt saavel for Amtet som for Physicus og Distriktslægen, eflerat de vare blevne vaccinerede eller revaccinerede. Amtet gav faa Dage efter sit Samtykke til, at Sygdommen maatte blive behandlet for offentlig Regning under Ledelse af Klosterlæge, Dr. Mourier, der i dette Tilfælde saaledes fungerer ikke som Klostrets private, men som den af Amtet beskikkede Epidemilæge. Det har ikke kunnet forhindres, at de Personer, med hvem det angrebne Barn havde været i nøie Samqvem, forinden Sygdommen var kommen til nogen Læges Kundskab, ere blevne paavirkede af Smitten; men det er at haabe, at Sygdommen, som fra dette Øieblik af ikke har savnet sundhedspolitilig Røgt og Pleie vil lade sig indskrænke til det mindst muligt.
Det søndre sjællandske Landphysicat i Nestved, den 28de Septbr. 1859.
Høegh Guldberg.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. september 1859).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar