Vi fortsætter i Dag Udtalelserne om det hensigtsmæssige Hus, idet Arkitekt Schlegel til Afveksling siger nogle borgerlige Ord om hele Byggesituationen, som den tager sig ud i Øjeblikket.
Arkitekt Schlegels eget Hus i Skovshoved bryder helt med de gængse Forestillinger. Er det kønt? Det er et Spørgsmaal, der kunde skrives Bøger om.BLANDT de yngre Arkitekter er Arkitekt Schlegel en at dem, der hurtigst har vundet sig et virkelig anset Navn, og han har allerede gennem flere flere Arbejder skabt sig en Position.
- Man kan ikke bygge et hensigtsmæssigt Hus for en rimelig Pris, siger Arkitekt Schlegel paa vor Opfordring, og jeg vil egentlig, hvis jeg skal udtale mig, holde mig til det principielle i Tidens Bolig og Byggesituation. For det første har vi en Boliglov, der er 200 Aar for gammel, og dernæst en Kreditordning, der kræver, at Husene opføres som Monumenter, hvis man vil have Laan i dem. Men hvorfor i Alverden skal vi bygge Huse for Eftertiden? Det rimelige og det hensigtsmæssige er at bygge Huse, der er færdige mortiseret, inden eller samtidig med at de er forældede. En Mand, der bygger sit Hjem nu, tvinger sine Børn eller andre Successorer til at bo i et Hus, der i hvert Fald til den Tid ikke er hensigtsmæssigt, hvis Tiderne da ikke pludselig skulde staa stille!
96 Procent af Husmødre, der har Villa, er Slaver af deres Arbejde, der stadig maa foregaa inden for Rammer, som en fjern Fortid i Principet har angivet. Til disse Vanskeligheder for fornuftigt Byggeri kommer endelig den allermest afgørende: Bygningshaandværkernes Kamp imod det nye. Den er simpelthen en Gentagelse af de øvrige Haandværks Kamp imod Maskinerne for et Hundrede Aar siden. Kampen føres gennem Priskuranterne. Man bliver tvunget til at betale 100 pCt. mere ved Anvendelsen af nye Materialer, som netop skulde være billige gennem deres Arbejdsbesparing. At Kampen forestår, er der intet underligt i, for Byggefagene er først nu ved at industrialiseres, hundrede Aar efter de øvrige Fag. Men man behøver heller ikke her at tvivle om Udfaldet: selvfølgelig lader, Udviklingen sig ikke stoppe. Vi vil simpelt hen naa til, at man køber sit Hus færdigt fra Fabriker, der laver en Serie Modeller, ganske som det nu er Tilfældet med Automobiler.
- Bliver det Rækkehuse i løs Vægt"?
- Rækkehusene er ikke nogen Løsning af Boligtype-Problemet, saaledes som vi nu kender dem. Et Hus til en Familie maa kun have een Etage, og der skal hverken være Kælder eller Loft. Mit eget Hus er for saa vidt hensigtsmæssigt. Det er saa at sige en Etagelejlighed, der er revet løs og lagt i en Have. Men det var alt for dyrt. Laanesystemet tvinger altid Bygherrerne til at bygge dyrt. Det bliver Konsumenterne, der kommer til at betale Gildet i Form af for høje Lejer. Hvis man vilde bygge et Hus uden profilerede Gerichter om Dørene, uden Stukstads og den Slags, saa vilde Laanet straks gaa ned. Man kan ikke faa Lov at bygge rationelt. Og i Sammenhæng hermed er Byggelovene en uoverstigelig Hindring. Tænk, om Saxogadekvarteret havde været bygget af Materialer, der gjorde det muligt uden urimelige Omkostninger at rive ned og bygge om! Men vi bliver ved med de samme FromgangHnaader, der skaber os Monumenter i Stedet for "Boligmaskiner".
- Hvad mener De om Øjeblikkets moderne Byggeri?
- At man er ved at opfylde Kravet om, at hvert Familiemedlem skal have sit eget Rum lidt for meget paa Bekostning af Rummenes Størrelse.
- Og Skønheden?
- Det er Muligheden for fra Boligen at se Træer, Himmel, Lys og Luft, og saa for Resten at Boligen er hygiejnisk. Saa vil Følelsen af at den ogsaa er smuk komme som en Selvfølge.
(Nationaltidende 29. december 1929. Søndagstillægget.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar